OL kvalifikation i Trampolin starter i Tokyo - GymDanmark

OL kvalifikation i Trampolin starter i Tokyo

OL i Tokyo 2020 er for de fleste langt væk, men for verdens bedste trampolinspringere, der kæmper om en af de eftertragtede 16 pladser, starter det hele den 16. februar 2019 i Baku. Danmark er med ved Benjamin Salo Kjær og Teis Petersen

Det internationale gymnastikforbund FIG har besluttet, at World Cup serien 2019-2020 skal fungere som kvalifikation for op til ni atleter (det endelig antal afgøres af resultaterne fra VM 2019 samt de interkontinentale mesterskaber i foråret 2020). Der er seks afdelinger af World Cuppen; to i foråret 2019, to i efteråret 2019 samt to i foråret 2020. De fire bedste resultater tæller til verdensranglisten, hvor de bedste får en nationsplads til OL.

Danmarks to bedste springere, Benjamin Salo Kjær og Teis Petersen, er derfor med for at få en pejling af, dels hvor de ligger i feltet af 80 verdensklasse atleter fra 25 lande, og dels for at samle værdifuld erfaring. Udover den individuelle konkurrence afvikles der også synkronkonkurrence og her er Benjamin og Teis naturligvis også til start.

Følg danskerne

Landstræner Anette Dalsten siger: ‘Forventningen til Benjamin og Teis er, at de laver deres øvelser med de rettelser vi har trænet på de seneste par måneder siden VM. Det betyder, at der skal scores flere stilpoint og springes højere, så det samlede pointtal går op. Til den første World Cup springer de med samme sværhed som de gjorde til VM for netop, at kunne have fokus på stil og højde til gavn for det samlede resultat.

Resultater

Benjamin Salo Kjær og Teis Petersen satte et flot punktum ved årets første World Cup i Baku. I synkron satte de personlig rekord i den indledende runde med 91,5 points og sluttede på en flot 5. plads i finalen. Individuelt blev Kjær nr. 46 og Petersen nr. 49 i kvalifikationen, ud af 75 deltagere

Se alle resultaterne her

Mere om score

Trampolinspring bedømmes ud fra 4 kriterier; stil (tæller dobbelt), sværhed, højde og vandring (= evne til at blive i den 1 x 1 meter store kvadrat i midten af trampolinen).

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu