Springsikker – Måtte 2; Helsinge - GymDanmark

Springsikker – Måtte 2; Helsinge

4 sep - 5 sep 2021

Uddannelse for trænere på junior-, ynglinge- og seniorhold, som arbejder med dobbeltroterende spring

Arrangør Springsikker
Sted Helsinge Hallerne
Adresse Helsinge Hallerne, Idrætsvej 21, 3200 Helsinge
Tilmeldingsfrist 19. august 2021
Efter­tilmeldings­frist 6. januar 2022
Kontakt Kathrine Labæk
Email kla@gymdanmark.dk
Antal pladser 16
Pris for medlemmer kr. 3.995
Pris for ikke medlemmer kr. 7.990
Eksternt ID 2134007

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, som arbejder med junior-, ynglinge- og seniorhold, hvor der på springbanen arbejdes med sammensatte 3-springskombinationer, skruer og dobbeltrotationer.

Du skal være fyldt 18 år på uddannelsestidspunktet.
Vi anbefaler, at du har gennemført Springsikker – Måtte & Trampet 1, og at du kun gennemfører ét niveau pr. år.
Det er en forudsætning, at du er komfortabel i din modtagning af niveau 1-spring. Eksempelvis rondat-flikflak, strakt salto forlæns, baglæns salto, kraftspring og skrue, der er udgangspunkt til den videre modtagning på niveau 2.

Formål

Det primære formål er at øge sikkerheden i springgymnastikken via Springsikker-uddannelsen med certificering af instruktører. Springsikker – Måtte 2-uddannelsen er med et specifikt fokus på banespringene.

Indhold

Du kan forvente, at cirka 2/3 af uddannelsen omhandler sikkerhed, modtagningsteknik og teori. 1/3 er metodik i forhold til det springtekniske.

Teori og praksis:

  • Der lægges vægt på at kursisten er en aktiv del af kurset og ”mærker” på egen krop.
  • Der vil være sammenhæng mellem teori og praksis. Dvs. teori i praksis.

Dette understøttes af gode eksempler, opgaveløsning samt refleksion.

Prøver:

  • Multiple choice prøve: Konkrete spørgsmål til læst teori
  • Metodikprøve: Caseopgave med instruktørens metodiske overvejelser
  • Praktisk prøve: Bedømmelse af de praktiske færdigheder i forhold til modtagning

Udbytte

Efter bestået uddannelse, vil du have en mere nuanceret tilgang til din undervisning med flere værktøjer at arbejde med inden for teori, metodik og praktisk kunnen.
Du vil have et bredere teoretisk overblik over de mange facetter inden for den fysiske træning, gennem viden og praktisk kunnen være i stand til at udarbejde en specifik årsplan til dit hold, være velfunderet i forhold til de etiske aspekter og dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med det at lede en gymnast, blive skarpere på teknikoptimering og feedbacktyper, og afsluttende have forbedret eller dygtiggjort dig i forhold til sikker og forsvarlig modtagning af springkombinationer, skruer og dobbeltrotationer.

Springsikker – Måtte 2 ligger på parallelt niveau med Springsikker – Trampet 2.

  • På Springsikker Måtte 2 certificeres i følgende:
    • Kraft salto m. 0,5 skrue (Støtte)
    • Kraft salto m. 1,5 skrue (Sikkerhed)
    • Hofte/strakt salto kraft (Støtte)
    • Hofte/strakt salto rondat flik (Støtte)
    • Rondat-whipback (Støtte) (Ny på SM2)
    • Rondat-whip-flik (Støtte)
    • Tempo-flikflak (Støtte)
    • Flik strakt m. 0,5 skrue (Støtte, begge sider)
    • Flik strakt m. 1,0 skrue (Støtte, begge sider)
    • Flik strakt m. 2,0 skrue (Sikkerhed)
    • Flik dobbelt baglæns salto (Støtte/Sikkerhed)
    • Rescuespotting (over/underrotation) Dobbelt baglæns saltoRondat flik strakt (Støtte)

    På SM2 kan man vælge komme ind på full-in eller full-out, hvis der er tid og overskud. Men der certificeres ikke i disse spring

Husk forberedelse

Hent teorimaterialer som pdf

Gå på opdagelse på Springsikker .dk

Bliv klogere på uddannelsen

Springsikker Master-Instruktører på uddannelsen:

  • Simon Smedegaard

Tilmelding

Foregår på Springsikker.dk

Medbring

  • Sovegrej (der tilbydes overnatning på feltmæssig maner)
  • Papir og skriveredskaber
  • Teorimateriale
  • Træningstøj
  • Om muligt – bærbar PC med net adgang
  • Video/andet apparat der kan optage video