GymTræner 1 – Speciale – Trampolin – Modul 3 - GymDanmark

GymTræner 1 – Speciale – Trampolin – Modul 3

19 nov - 20 nov 2022

Speciale i trampolin for dig, der har gennemført GymTræner 1 – Speciale: Trampolin – Modul 2

Arrangør GymTræner 1 - Specialedel
Sted Idrættens Hus – Roskilde (RiBen)
Adresse Idrættens Hus – Roskilde (RiBen), Kildegården 1, 4000 Roskilde
Tilmeldingsfrist 15. november 2022
Efter­tilmeldings­frist 15. november 2022
Kontakt Kathrine Labæk
Email kla@gymdanmark.dk
Antal pladser 20
Pris for medlemmer kr. 3.995
Pris for ikke medlemmer kr. 7.990
Eksternt ID 2237009

På specialet Trampolin kommer du i dybden med netop den gymnastikgren, du underviser i til dagligt. Du bygger ovenpå det, du lærte på modul 1 og 2, både i forhold til teori og praktik. Her er der fokus på de praktiske elementer, der specifikt henvender sig til dig som trampolin træner, fx sikkerhed og springopbygning. Du kommer i dybden med undervisningsmetoder, teknik, progression og træningsplanlægning, så du er klar til at undervise dit hold hjemme i foreningen.

Målgruppe

For dig, der har gennemført GymTræner 1 – Basis + Specialedel 1+2. Har man gennemført lignende moduler i den gamle struktur er man også velkommen.

Sammen er det sjovest!

Din uddannelse er en del af TrænerCampen. Det betyder, at du møder mange andre, der også brænder for gymnastik.

Læs mere

Hør Andorra fortælle om denne uddannelse

Video
  • Forberedelse

    Inden du møder på GymTræner 1 – Specialedel – Trampolin – Modul 3 skal du forberede dig.
    Du vil ca. 14 dage inden uddannelsen:

    • få adgang til 3 e-læringsmoduler, som du skal gennemføre inden du møder

    Du skal forvente at skulle afsætte 1-2 timer til forberedelse.

    Find din E-læring ved at logge på www.ie.dif.dk – Brugernavn er din mail og password er gymnastik (Med mindre du har ændret det).

    Vi glæder os til at byde dig velkommen på GymTræner 1 – Specialedel – Trampolin – Modul 3

  • Indhold

    Forlæns spring

    (3/4 forlænder, Ball Out)

    Barani Ball Out

    Rudolf

    1 3/4 forlænder

    Baglæns spring

    3/4 baglænder

    Cody

    1/2 twist

    Baglænder med 1/1 skrue

  • Certificering

    Uddannelsen afsluttes med både en praktisk og teoretisk prøve.

    Praktisk prøve:
    Du skal på uddannelsen varetage en kortundervisning af springere, som evalueres.

    Teoretisk prøve:
    Du skal bestå en opgave, der laves i grupper, omhandlende øvelsessammensætning.

    Alle prøver vurderes bestået/ikke bestået

  • Undervisere

    Maila Walmod
    Maila Walmod er uddannet BSc i Idræt fra Københavns Universitet, med et særligt fokus på sportspsykologi og coaching. Interessen for mentaltræning udspringer fra hendes egen karriere som landsholdsgymnast i trampolin i mange år. Maila har ud over sin aktive karriere også undervist i mere end 10 år som trampolintræner med et stort ønske om at bruge sine erfaringer til at skabe trivsel, gode oplevelser og langsigtet talentudvikling for børn og unge. Maila er til daglig cheftræner for trampolinafdelingen i Roskilde Gymnastikforening. Her underviser hun fra begynderhold til talenthold, i alle aldersgrupper – og er deltagende træner på voksenholdet.
    Hendes træneruddannelse indbefatter ud over trampolinuddannelsen også GymTræner 2 og DIFs diplomtræneruddannelse. Desuden har Maila også uddannet sig til coach på en ICF-certificeret skole. Det sætter hun i spil både i hallen, men også ved siden af trænergerningen, hvor hun har sit eget firma som mentaltræner.
    For Maila er ”refleksion” kodeordet som underviser både i hallen og som GymTræner-underviser – at man som instruktør er bevidst om valg og fravalg i undervisningen, så kvaliteten øges mest muligt ved at forholde sig til formål og værdigrundlag. Maila har i den daglige træning også fokus på refleksion for de enkelte gymnaster, hvor den individuelles udvikling er i fokus og fremmest blandt andet gennem coachende spørgsmål og facilitering af medansvar for egen udvikling. For Maila er det vigtigt at gymnasterne lærer at hjælpe hinanden, for derigennem at opleve den fede følelse af fællesskab og indre motivation. Uanset alder og ambitionsniveau kan alle have det sjovt med gymnastikken og udvikle sig både som gymnast og som menneske.

    Peter Jensen
    Tidligere OL-deltager (x 3) i Trampolin