GymTræner 1 – Basis, Solrød
20 aug - 21 aug 2022
GymTræner 1 – Basis er startskuddet på din uddannelse som en dygtig træner
Adresse Solrød Idrætscenter, Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød
Tilmeldingsfrist 11. august 2022
Antal pladser 32
Pris for medlemmer kr. 3.495
Pris for ikke medlemmer kr. 6.990
Eksternt ID 2231008
Der er ikke overnatning på denne uddannelse
At være en god træner er noget, man skal øve sig på. Det kommer ikke af sig selv.
På GymTræner 1 – Basis får du basiskundskaberne til at være træner. Der er fokus på at undervise børn, og på at kunne stå for en træning med alderssvarende opvarmning og grundtræning. Du lærer at udvikle dine gymnaster, og at arbejde med bla. træningsmotivation og feedback. Uddannelsen indeholder både teori og praktik, og efter endt uddannelse kan du kalde dig certificeret GymTræner 1.
Målgruppe:
For dig, som er ny gymnastiktræner og skal have ansvar for den daglige holdtræning.
-
Forberedelse
Ca. 14 dage inden uddannelsen får du information om E-læring, som skal gennemføres, inden du møder på uddannelsen. Du skal forvente at bruge ca. 4,5 time på at gennemgå E-læringsmodulerne. Det er en forudsætning at have bestået E-læringsmodulerne for at modtage dit uddannelsesbevis.
-
Vejledende program
-
Undervisere på uddannelsen
Freja Willads Haack
Bevægelse er min store passion, og jeg nyder at give bevægelsesglæde, -entusiasme og -viden videre til andre. Jeg har netop afsluttet en kandidat i humanistisk-samfundsfaglig idrætsvidenskab fra Københavns universitet, med særlig interesse for emner om kropslig læring. Jeg har desuden en 200 timers yogalæreruddannelse fra LagoCph samt diverse kurser fra GymDanmark og DGI.
Jeg har undervist i rytmisk gymnastik og bevægelse i over 10 år, herunder børne-tumle-hold, konkurrencehold for børn og unge (Grand Prix, RSG, AGG, TeamGym), DGI-landsdelshold, opvisningshold for voksne samt almen funktionel træning for ældre.
Som underviser går jeg op i at skabe bevægelsesglæde og kropsforståelse hos modtagerne gennem en varieret træning. På træneruddannelsen går jeg ind for at ”prøve på egen krop”, idet vi lærer gennem kroppen – også som instruktører. Dette sammenholdt med refleksioner over hvad vi gør som trænere, hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det.
Kamine Julie Dam Jacobsen
Kamine er underviser på GymTræner 1 – Basis og udvikler og underviser på GymTræner 1 – Specialedel – Acrobatik. Kamine har en kandidat i human fysiologi på Københavns Universitet. Kamine har erfaring med at undervise både børn og voksne i alt fra voksen-barn-hold til springgymnastikhold og acrobatikhold. Derudover har Kamine også erfaring med både at undervise breddehold og konkurrencehold, og hun står i spidsen for en nystartet Sports Acro konkurrenceafdeling i Hvidovre Gymnastik.
For Kamine er det vigtigt at man som træner lærer at tænker over sin træning og ikke kun på sin træning, og kunne sætte den i relation til de gymnaster, man arbejder med. Kamine lægger derudover vægt på at trænere bliver rustet til at vide mere og det at være træner, end hvordan gymnastiske elementer udføres.