TrænerCamp i Springcenter Aarhus d. 4.-6. februar 2022 - GymDanmark

TrænerCamp i Springcenter Aarhus d. 4.-6. februar 2022

4 feb - 6 feb 2022
Arrangør GymDanmark
Sted Springcenter Aarhus

GymTræner 1 – Basis

Grunduddannelsen til dig der er ny træner
5.-6. februar.

Læs mere

GymTræner 1 – Specialedel – Idrætsgymnastik

For dig som allerede har GymTræner 1 – Basis og ønsker at specialisere sig indenfor Idrætsgymnastik
4.-6. februar.

Læs mere

Sammen med VIK gymnastik afholder GymDanmark årets første TrænerCamp.

“Vi har været i tæt dialog med foreningerne i Aarhus og omegn for at sætte relevante kurser og uddannelser på denne TrænerCamp”, fortæller William Egendal, som er bestyrelsesmedlem i VIK gymnastik. “Vi er glade for at kunne åbne dørene for faglig udvikling og vidensdeling både for de lokale foreninger, men ser også frem til deltagere fra andre landsdele”.

William indgår til dagligt ligeledes i GymDanmarks underviserteam på GymTræner-uddannelsen, men glæder sig i denne weekenden til at overlade undervisningen til sine dygtige kollegaer. “Jeg er jo selv vant til at undervise på GymTræner 1 – Basis, og det ville være nærliggende for mig at undervise på denne uddannelse på “hjemmebanen” i Aarhus, men jeg synes også det kan have sine fordele at få andre vinkler på end dem, jeg selv til dagligt selv forsøger at føre ud i livet her i VIK”, slutter William af.

“Det er skønt, at kunne afholde årets første TrænerCamp i så fine faciliteter som i Springcenter Aarhus. VIK er også virkelig en forening, der gør sig umage med at uddanne deres trænere, så det er fedt at kunne bringe kurser og uddannelser helt ind i maskinrummet til glæde for trænerne”, fortæller uddannelsesansvarlig i GymDanmark Pil Christiane Lindekron

TrænerCamps

GymDanmarks TrænerCamps samler årligt kurser og uddannelser relevante for trænere og ledere flere steder i landet.

 

Læs mere om de øvrige TrænerCamps