Klatre og kravle - GymDanmark

Klatre og kravle

Når du skal se en film igen, så klik på krydset oppe i højre hjørne af filmen.

Klatre og kravle er fundamentale grundmotoriske bevægelser, og dette tema er derfor mest relevant for de yngste gymnaster. Det er vigtigt for børn at blive fortrolige med klatring i ribber; derved optrænes krydsbevægelser og koordinering af arme og ben. Børnenes arme og fingermuskler styrkes, og rummets højde udforskes.

Skjul X

Klatrebaner

Redskaber
Ribber, bænke, plint, hulahopringe, små håndredskaber

Øvelsen
Lav forskellige klatrebaner både op og ned og hen ad ribbevæggen.
Lav kombination af skråtstillede bænke og forskellige redskaber placeret ved ribben, hvor der kravles hen ad ribben over på plint og rutches ned ad bænk med hovedet først, som pingviner. Pingvinen kan evt. kravle ud med hænderne (fødderne bliver på bænken) og fange en fisk (ærtepose).
Gymnasterne kan passere mørke rum, for eksempel et tæppe eller en måtte, der står op ad ribbevæggen.
Gymnasterne kan kravle igennem en tunnel, over redskaber, op og ned ad bænke. Men også under forhindringer, så de må krybe, eller skubbe sig afsted.

Udvikling
Lad gymnasterne foreslå ruter for hinanden. Medbring forskellige håndredskaber på klatreturen, for eksempel ærteposer eller bolde.

Trænerens rolle
Lad de gymnaster, der er fortrolige med at kravle, komme først, og lad de andre følge efter.

Klatrebaner

Tid: 00:38

Hvor er soldaten

Tid: 00:10

Kravle op i ribben

Tid: 00:24

Kravle under broen

Tid: 00:14

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu