Puls/styrke: Double Dutch Maraton
Sjipperne inddeles i hold med tre deltagere på hver. Hvert hold har et sæt Double Dutch-tove.
Holdene stiller sig i den ene ende af hallen. 2 svinger tovet og en starter med at hoppe.
Den første sjipper hopper 40 hop. Når de 40 hop er gennemført, skal sjipperen løbe frem og tilbage i hallen to gange, for derfor at hoppe ind i Double Dutch igen. Sjipperen hopper nu 30 hop, løber frem og tilbage i hallen to gange og ind i tovene igen. Dette gentages til sjipperen har gennemført 40-30-20-10 hop.
Når den første sjipper har gennemført alle hoppene, roteres der en omgang, så det nu er en af de andre, som skal hoppe og løbe. Øvelsen forsættes til alle har været igennem.