Opspring til baglæns rulle – Udvikling II
Redskaber
Høj måtte/grav + (blød) skråkile, evt. springbræt/airtrack/trampet Vigtigt: Tilpas højden på skråkilen til gymnastens højde og afsætskraft – det er meningen, at opstillingen nødvendiggør, at gymnasten springer opad (mere end bagud)
Udvikling II (7A, 10B, 18B)
Når gymnasten har styr på øvelsen, kan afsættet foregå stående fra springbræt, airtrack eller fladstillet trampet. Her er det vigtigt, at højden på opstillingen tilpasses, så gymnasten stadig skal springe op.
Trænerens rolle
Vær opmærksom på, at det er benene, der skal trækkes op til maven, ikke hovedet der skal ned til knæene. Sørg også for, at gymnasten har åbne øjne og kigger frem i afsættet og så ind på maven, når der lukkes sammen.