Opvarmning: Serie - GymDanmark

Opvarmning: Serie

Indlæring af lidt serie, hvor man bruger mange af de øvelser, som gymnasterne allerede har lært. Gør dig umage med at få øvelser med, der både foregår i liggende, siddende og stående plan. Skift eventuelt front undervejs i serien og brug gerne flere fronter. Sørg for at der både indgår balancer, hop og spring samt sving, pivoter og akrobatiske momenter i serien. Du kan eventuelt hente inspiration i konkurrencereglementet for koreografi (Aspirantrækken) på GymDanmarks hjemmeside.

Find et stykke musik, som er taktfast, så gymnasterne tydeligt kan høre tællingerne. Noget musik man kan gå og hoppe til, plejer at virke rigtig fint.