Kraftspring fra plateau – udvikling II
Redskaber
Tilløbskasser/måtter, måtte (evt. blød måtte/grav), evt. trampet og saltoplint
Udvikling II
Opstillingen er ligesom i ”kraftspringstrappe”, men med en trampet foran. Gymnasten laver tilløb til afsæt på trampet, der skilles ben i springet op på tilløbskasser/plint, hvorfra der laves kraftspring ned i måtte/grav. Hvis der benyttes plint, kan det være nødvendigt at sætte en saltoplint på tværs for enden til håndisæt.
Trænerens rolle
Her kan træneren foretage støttemodtagning, med det er vigtigt, at gymnasten ikke bliver båret rundt. Hvis gymnasten ikke selv formår at lave nok kraft eller ramme de rigtige positioner, er gymnasten endnu ikke klar til at lave springet på dette niveau. Hold øje med, at gymnasten holder armene spændte og strakte oppe ved ørerne og holder den spændte, svajede position indtil landing (og ikke går helt i bro).
Jo højere plateauet er, des mere hjælp får gymnasten fra tyngdekraften. Vær opmærksom på, at et højt plateau øger risikoen for overrotation i landingen. Et højt plateau kan også føles utrygt for nogle gymnaster.