Hop på måtten/airtrack
Redskaber
Hulahopringe, tæppefliser, sjippetov, små skumklodser
Øvelsen
Barn og voksen hopper ved siden af hinanden (uden at holde i hånden). Den voksne
ændrer styrken på sine hop, da det giver barnet en udfordring i at koordinere sine hop.
Udvikling 1
Der lægges hulahopringe og tæppefliser ud på måtten i to rækker. Der hoppes ind i hulahopringene og på tæppefliser.
Udvikling 2
Der lægges små skumklodser ud på airtracken, som der kan hoppes op på, eller gås op på og hoppes ned fra, eller hoppes over, alt efter niveau. Det er vigtigt, at niveauet er sådan, at barn og voksen kan hoppe og lande på fødderne.
Trænerens rolle
Du skal motivere til at give den gas, lege, tumle og grine sammen.
Øvelsen stimulerer
Barn: Muskel-ledsans
Voksen: Kropsstabilitet
Varighed: Cirka 5 minutter