Baby om bord - GymDanmark

Baby om bord

Øvelsen
Den voksne lægger sig på ryggen med knæene bøjet cirka 90 grader. Barnet placeres på maven på den voksnes skinneben. Den voksne holder i barnets hænder eller oppe omkring dets skuldre. Den voksne vipper op og ned i knæleddene, gerne med gradvist større udsving. En rytme i vippene kan være godt, så man for eksempel laver tre små vip efterfulgt af et sving helt op i lodret stilling med benene. Man kan også sige en lille remse imens, fx ”En, to, tre, hoooop” eller lignende.

Trænerens rolle
Du skal sikre, at den voksne har korrekt fat i barnet

Øvelsen stimulerer
Barn: Balancesansen, muskel-ledsansen, mave-, nakke- og rygmuskler
Voksen: Mave- og rygmuskler

Vind billetter til SPORT 2025

Deltag i GymJulespillet og få chancen for at vinde billetter til DR’s store sportsshow i Boxen i Herning d. 3/1-2026. Held og lykke!

Spil nu