Webinar: Overkom angst i gymnastik
18 mar 2021 kl. 16:30 - 17:30Sted Online
Tilmeldingsfrist 17. marts 2021
Eftertilmeldingsfrist 17. marts 2021
Kontakt Ole Holmskov Hansen
Email ohh@gymdanmark.dk
Eksternt ID 29
Det er helt naturligt at få sommerfugle i maven, når man skal prøve noget nyt i gymnastik. Både fordi det er spændende, men også fordi man som gymnast skal skubbe sig selv ud på usikker grund.
Men hvad kan man gøre som gymnast, når spændingen vokser sig for stor og i stedet erstattes af usikkerhed og angst? Og hvordan kan man som træner hjælpe sine gymnaster når angst bliver en barriere for gymnasternes udvikling og deres deltagelse i træning og konkurrencer.
Lital Cohen der er psykolog og som har en stærk baggrund i idrætsgymnastikken, vil på dette seminar forsøge at svare på disse spørgsmål og også hjælpe med at forstå, hvad angst i bund og grund er. Og vigtigst af alt, hvordan man som træner og gymnast kan bearbejde angsten der kan opstå.
Dette webinar er særligt tiltænkt gymnaster og trænere, men forældre er også velkomne til at deltage. Det er gratis at deltage og du finder link til webinaret længere nede.
Webinaret er det første af to med Lital som oplægsholder. Du kan også deltage i det kommende webinar den 7. april der har titlen Præstér under pres i gymnastik.