Skinnebensbetændelse – Sportsfysiologisk webinar
6 maj 2021 kl. 20:00 - 21:00Sted Online
Tilmeldingsfrist 6. maj 2021
Eftertilmeldingsfrist 6. maj 2021
Kontakt Ole Holmskov Hansen
Email ohh@gymdanmark.dk
Webinar om skinnebensbetændelse blandt gymnaster
Mange gymnaster oplever det og de fleste trænere vil på et tidspunkt møde udfordringen; der er smerte i skinnebenet når gymnasten laver sit tilløb, sit afsæt eller sin landing. Men hvordan løser man denne problematik?
Skinnebensbetændelse er en abstrakt størrelse. Det kan være svært at vurdere, om man som gymnast bør træne med smerter i skinnebenet og hvornår det i så fald bliver for meget. Som træner kan man også hurtigt blive i tvivl om, hvor meget man kan presse gymnasten til og forvente af dem, når de oplever smerte i træningen.
Forebyggelse og genoptræning
Jacob Thure Hedegaard Sørensen vil gennemgå, hvordan du spotter om gymnasten har skinnebensbetændelse samt de typiske årsager til at det opstår. Der vil også blive set på, hvordan man målrettet kan forebygge skinnebensbetændelse, samt hvordan man kan supplere sin træning, for at komme det til livs, når først det er opstået.
Webinarrække
Dette er det tredje ud af 3 webinarer som Jacob Thure vil afholde om sportsskader i gymnastik.
- Tzukfoden (d. 5. december 2020 – find webinaret her)
- Smerter i håndled, albue og skulder (d. 30. januar 2021 – find webinaret her)
- Skinnebensbetændelse (d. 17. april 2021)