Multikursus 2026
Sammensæt dit eget kursus med moduler indenfor trampet, rytme, tumbling og meget andet
12 sep - 13 sep 2026 kl. 09:00 - 17:00Adresse BGI Akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld
Tilmeldingsfrist 10. august 2026
Kom og vær med til en helt fantastisk weekend på BGI med en masse inspiration i TeamGym.
Kurset er henvendt til alle instruktører, uanset om du træner hold en gang om ugen, eller træner mere med henblik på deltagelse i konkurrencer i TeamGym eller Tumbling.
Du sammensætter selv din weekend, når du vælger moduler fra de fire spor: rytme, trampet, tumbling og inspiration.
Udover dette er der overnatning og forplejning, samt mulighed for socialt samvær, netværk, hygge og sparring.
Du kan vælge at deltage begge dage, kun lørdag eller kun søndag. Se priser herunder.
Nederst på siden kan du se weekendens program og spændende moduler.
Beskrivelser af de forskellige moduler kommer ultimo maj sammen med en præsentation af årets instruktørteam! Tilmelding til moduler udsendes direkte til deltagerne efter tilmelding, dog tidligst medio juni.
