MIG Trin Dommer Kursus i trin 1-6 - GymDanmark

MIG Trin Dommer Kursus i trin 1-6

8 mar 2026 kl. 09:30 - 16:30
Adresse Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 2.500 kr/5.000 kr
Tilmeldingsfrist 23. februar 2026

Kurset henvender sig til alle (dommere, trænere og gymnaster samt interesserede forældre), der har lyst at blive dommer i MIG’s ”Trin System”. Kursisterne bør være 14-15 år eller ældre. Kurset er åbent for både helt nye aspiranter og for personer, der tidligere har været dommer i trin systemet eller CoP.

Kurset vil inkludere en gennemgang af de generelle regler samt regler for hvert redskab og specialøvelserne. Der vil være fokus på teori og praksis med hovedvægt på gennemgang af videoer med udvalgte øvelser i hvert trin. Aspiranterne får lejlighed til at bedømme en masse øvelser, og får derved et godt kendskab til fradragene i alle trin og redskaber.

Eksamen vil have fokus på E-bedømmelsen. Efter bestået eksamen vil kursisten kunne fungere som 2. dommer ved alle trinkonkurrencer samt ved behov som 2., 3. eller 4. –dommer (E-dommer) ved regionale og måske også nationale konkurrencer i CoP.

  • Praktisk info

    Der er frokost og snacks med i prisen.

  • Forberedelse

    Aspiranterne skal sørge for at have læst nedenstående materiale igennem før kursusstart. Materialet kan findes på GymDanmarks hjemmeside under gymnastik/ idrætsgymnastik/konkurrenceinformation/reglementer:

    • FIG’s Code of Points CoP, 2025-2028 – E-bedømmelsesregler både generelt og specifikt i alle redskaber
    • “Det Danske Trin System 2018” – alle 6 redskaber, 4 specialøvelser og generelle bedømmelsesregler

  • Undervisere
    Bjarne Mierzwa, Ralf Petersen