Kvalitet i Børnegymnastikken i Randers - GymDanmark

Kvalitet i Børnegymnastikken i Randers

Kursus med fokus på børns motoriske udvikling

23 aug 2025 kl. 09:00 - 15:30
Målgruppe Trænere og hjælpetrænere på hold for børn i alderen 5 – 8 år.
Adresse Dronningborghallen, Udbyhøjvej 189, 8930 Randers NØ
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.595 kr/3.190 kr
Tilmeldingsfrist 14. august 2025

Kvalitet i Børnegymnastikken sætter spot på, hvordan du kan opbygge en træning med børnenes motoriske udvikling i centrum, så alle børn på holdet får noget ud af det. Det handler bl.a. om træningsplanlægning og pædagogiske overvejelser i forhold til, hvilke øvelser der vælges og hvorfor.

På kurset får du desuden inspiration til god træning på begynderspringhold og grundlæggende viden om springteknik og -viden.

Kurset er en kombination af e-læring og praktik.

I Kvalitet i Børnegymnastikken anbefales stationstræning frem for én stor redskabsbane. En redskabsstation kan bestå af en eller flere redskabsopstillinger (der ofte har samme springmæssige tema). Antallet af stationer til træningen afhænger af antal børn og trænere/hjælpere på holdet. Det er vigtigt, at der ikke er for mange gymnaster på hver station. Der bør max være 6 børn pr. station, hvis den består af én redskabsopstilling, og 10 hvis den er bygget op med flere redskabsopstillinger.

  • Program

    Velkomst og vigtige pointer (ca. 30-40 min.)
    Praktik: Opvarmning/grundtræning (ca. 45-60 min.)
    Praktik: Gennemgang af et tema – Kraftspring (og flyvespring) (ca. 1 time)
    Frokost: 30 min.
    Praktik: Casearbejde i grupper (ca. 2,5 time – med indlagt frugtpause)
    Praktik: Gennemgang af ekstra stationer/fordybelse i tema (ca. 30-40 min.)
    Opsamling, afrunding og oprydning (ca. 20-30 min.)

  • Praktisk info

    I får udleveret træningshæfte og lækre A5 stationskort til brug i gymnastiksalen.

  • Forberedelse

    E-læring (forberedelse):
    I e-læringsmodulet gennemgås bl.a. tankerne bag Kvalitet i Børnegymnastikken og teori om motorik. På selve kurset gennemgås kun de vigtigste pointer fra e-læringen og du kan få svar på eventuelle spørgsmål til teorien fra e-læringsmodulet.

    Du kan gennemgå teorien i dit eget tempo, og når det passer dig. Så kan vi til gengæld bruge tiden på kurset til at arbejde med materialet i praksis. Forvent, at du skal bruge ca. 45 minutter på e-læringen.

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu