Elevien Webinar
4 nov 2026 kl. 20:00 - 21:30Adresse Online - Microsoft Teams, Online,
Tilmeldingsfrist 3. november 2026
GymDanmark og Elevien inviterer til et gratis webinar om Elevien, som fremover bliver pointsystem ved GymDanmarks konkurrencer.
Fremover er det værtsforeningens ansvar at sætte konkurrencen op i Elevien og stå for administrationen af systemet. Derfor skal alle foreninger, der afholder GymDanmark-konkurrencer, have en Elevien-ansvarlig – altså en person, der kan administrere systemet på vegne af foreningen.
Den Elevian-ansvarlige har en central rolle både før og under konkurrencen. Under selve konkurrencen skal den ansvarlige stå for den løbende administration af systemet, herunder at holde styr på scoringer og resultater, hjælpe dommerne med systemet ved behov samt udarbejde og levere de endelige resultatlister efter konkurrencen.
Webinaret giver en introduktion til systemets funktioner og til, hvordan det bruges i praksis. Du får også et overblik over de opgaver og ansvarsområder, der følger med rollen som Elevien-ansvarlig.
Webinaret er særligt relevant for:
– Foreningens kommende Elevien-ansvarlige
– Formand og administration, der bør kende systemets betydning
– Trænere og dommere, der gerne vil kende systemet bedre
Vi opfordrer især foreninger, der afholder eller planlægger at afholde GymDanmark-konkurrencer, til at deltage.