Nominér din favorit: Årets Forening og Årets Træner/Instruktør 2026 er nu åben for indstillinger - GymDanmark

Nominér din favorit: Årets Forening og Årets Træner/Instruktør 2026 er nu åben for indstillinger

Igen i år kårer GymDanmark både Årets Forening og Årets Træner/Instruktør til Årsmødet i november. Kender du nogen, der fortjener at vinde prisen? Så er der nu åbent for, at du kan indstille din nominering.

Vi nærmer os så småt en sommerferie og dermed også en afslutning på sæsonen 2025/2026. Derfor er det også tid til at kigge tilbage og spørge sig selv: ”Hvem har gjort det særligt godt i år og fortjener en ekstra hyldest for sin indsats?” Og netop den person eller forening har du nu muligheden for at nominere til priserne Årets Forening 2026 og Årets Træner/Instruktør 2026. 

Priserne uddeles til GymDanmarks Årsmøde den 7. november, men kender du en træner, instruktør eller forening, der har gjort sig fortjent til at komme i betragtning, så tøv ikke med at indsende din nominering via formularen længere nede. Deadline for nomineringer er den 15. september.

Når du klikker ind på formularerne, kan du læse de kriterier, der lægges vægt på i kåringen af en vinder. Der udvælges inden Årsmødet tre endelige nominerede til hver pris, som vil blive offentliggjort på GymDanmarks sociale medier.

Vinderne kåres til GymDanmarks Årsmøde lørdag den 7. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Prisen som Årets Træner/Instruktør blev stiftet sidste år, og den første vinder blev Mike Witte fra Gymnastikforeningen Præstø Fjord. Se en video med ham her. Prisen som Årets Forening har efterhånden nogle år bag sig, og sidste år blev det Roskilde Gymnastikforening, der fortjent modtog prisen.

Årets Forening

Der kan være mange grunde til, at en forening gør det godt og fortjener anerkendelse. Hvis du synes, at din forening har gjort sig fortjent til en særlig hyldest, så indstil din nominering her.

Indstil en forening

Årets Træner/Instruktør

Der er rigtig mange trænere og instruktører i de danske gymnastik- og fitnessforeninger, der fortjener anerkendelse for deres indsats. Men hvem har fortjent at vinde prisen i 2026 efter din mening?

Indstil en træner

Quiz og vind

Test din viden om Funktion Fitness og DIF DM-ugen og vind fede præmier!

Tag quizzen nu