Hjem til foreningen - få de unge hjem i fællesskabet - GymDanmark

Hjem til foreningen – få de unge hjem i fællesskabet

Om lidt vender eleverne hjem, efter et år på efterskole, til en ny hverdag. Er jeres forening klar til at byde dem velkommen hjem, så de kan blive en del af foreningslivet og det store fællesskab?

Mød de unge – og fortæl, hvad I kan tilbyde

Ved at deltage ved de kommende foreningsaftenener, får jeres forening mulighed for at tale direkte med efterskoleelever og præsentere jeres tilbud for den kommende sæson.

Det er en oplagt mulighed for både at genopbygge kontakten til tidligere gymnaster og skabe relationer til nye unge, der er nysgerrige på foreningslivet.

En god snak med de unge om netop jeres forening

Arrangementerne handler ikke kun om at præsentere jeres tilbud, men i høj grad om at lytte. De unge kommer hjem med nye erfaringer, forventninger og idéer, og hvis vi vil have dem tilbage, kræver det, at vi er klar til at udvikle vores fællesskaber sammen med dem.

Som forening tilmelder I jer direkte til den enkelte værts-efterskole, og I er altid velkomne til at kontakte skolen for at høre mere om arrangementet og mulighederne for deltagelse.

I maj og juni kan I besøge flere efterskoler og fortælle de unge om netop jeres forening, det kan være emner som:

  • Hvordan det er at være frivillig instruktør og træner hos jer?
  • Hvad er mulighederne for træneruddannelse og kompetenceudvikling?
  • Hvilke ungdoms- og konkurrencehold I har?
  • Og alt det andet, der gør jeres forening helt unik!

Nedenfor finder I oversigten over de efterskoler, der åbner dørene for foreninger i maj og juni.

Derfor skal I deltage

  • I møder potentielle nye medlemmer
  • I genetablerer kontakten til tidligere gymnaster
  • I synliggør jeres forening i lokalområdet
  • I er med til at fastholde unge i gymnastikken