Generationers forskelligheder: Fokus på fremtidens frivillige fællesskab - GymDanmark

Generationers forskelligheder: Fokus på fremtidens frivillige fællesskab

Hvordan skaber vi en forening, hvor både TikTok-dansende unge og kaffeelskende babyboomere trives side om side? GymDanmark inviterer til et inspirerende oplæg og en efterfølgende workshop med fokus på fremtidens frivillige foreninger. Her får du nye perspektiver på, hvordan din forening kan tiltrække og fastholde frivillige på tværs af alder og interesser – og skabe et fællesskab, hvor både tradition og fornyelse kan blomstre.

Ledelseskonsulent og forfatter Karen Christina Spuur dykker ned i kunsten at engagere fem generationer – fra de erfarne brobyggere til de nysgerrige nytænkere. Du får indsigt i, hvordan humor, fleksibilitet og fællesskab kan bygge bro mellem skarpe memes og skarpe meninger, og vi deler konkrete eksempler på, hvordan man møder frivillige og medlemmer med forskellige forventninger.

Fra idé til handling

Efter oplægget omsætter vi tanker til praksis i en hands-on workshop. Her arbejder vi med, hvordan jeres forening kan skabe rammer, der rummer både Gen Z’s ønske om mening og fleksibilitet og babyboomernes fokus på stabilitet og fællesskab. Vi ser på, hvordan generationer oplever fællesskab forskelligt – fra klassisk fysisk samvær og langsigtet engagement til digital deltagelse og projektbaseret indsats.

Du går hjem med konkrete redskaber til at styrke jeres frivillige fællesskab, få flere engagerede hænder og skabe en forening, der favner både fornyelse og tradition.

Tilmelding til workshop

Generationers forskelligheder-workshoppen holdes i forbindelse med GymDanmarks Årsmøde. Du kan vælge kun at deltage i workshops, eller at deltage i både workshops og selve Årsmødet, der begynder kl. 16.30. Efter Årsmødet er der middag for alle.

Tilmelding

Derfor skal I deltage. I får:

  • Inspiration og indsigt i hvordan fem forskellige generationer forstår fællesskab og frivillighed.
  • Praktiske værktøjer til at engagere både unge, voksne og seniorer i din forening.
  • Strategiske greb til at rekruttere og fastholde frivillige på tværs af alder og interesser.
  • Netværk og sparring med andre gymnastik- og fitnessforeninger, der står med lignende udfordringer.
  • Gratis deltagelse — tag hele bestyrelsen eller nøglefrivillige med uden ekstra omkostning.