Det bevidste åndedræt i Yoga - GymDanmark

Det bevidste åndedræt i Yoga

14 mar 2026 kl. 09:00 - 17:00
Målgruppe Instruktører der ønsker inspiration til holdtræning inden for Yoga, Pilates og Mindfulness.
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.695 kr/3.390 kr
Tilmeldingsfrist 26. februar 2026

Åndedrættet er et af kroppens mest kraftfulde redskaber. Når vi forstår og arbejder bevidst med den, kan vi skabe mere balance, overskud og ro i hverdagen.
På dette inspirationskursus får du mulighed for både at dykke ned i de fysiologiske og anatomiske mekanismer bag åndedrættet – og at afprøve en bred vifte af øvelser, som du kan tage direkte med hjem og bruge, både til dig selv og i din undervisning.

Hvorfor bevidsthed om dit åndedræt?
Bevidsthed om åndedrættet er en af de hurtigste og mest tilgængelige måder at regulere det autonome nervesystem på. Med enkle teknikker kan du på få minutter:
– sænke pulsen
– reducere stress
– skabe ro i kroppen

Forskningen viser desuden, at regelmæssige vejrtrækningsøvelser kan bidrage til:
– bedre søvn
– øget mentalt fokus
– mere stabilt humør og energiniveau

Vi arbejder både med vejrtrækningen i ro (liggende eller siddende stillinger) og i bevægelse – fx som en del af dynamiske yogaflows og dybdegående stræk. Undervejs kobler vi praksis med den nyeste viden, så du får en helhedsforståelse af, hvordan åndedrættet kan styrke både krop og sind samt hvordan du kan bruge åndedrættet endnu mere bevidst og effektfuldt i din yogapraksis.