Bliv Danmarks bidrag til ét af verdens største gymnastikshows – FIG Galla 2027 i Lissabon - GymDanmark

Bliv Danmarks bidrag til ét af verdens største gymnastikshows – FIG Galla 2027 i Lissabon

FIG Galla under World Gymnaestrada er opvisningsgymnastikkens absolutte højdepunkt. Det er her, de mest spektakulære og kreative opvisninger fra hele verden bliver samlet i ét internationalt show – med én rød tråd og én udvalgt koreograf i spidsen. At blive udvalgt til FIG Galla er ikke bare en optræden – det er et globalt skulderklap og en uforglemmelig oplevelse, som kun ganske få hold får lov at tage del i.

Gymnaestrada omtales ofte som opvisningsgymnastikkens OL – og det er ikke uden grund. Det er verdens største gymnastikfestival med op mod 20.000 gymnaster fra alle verdensdele. Gymnaestrada er en uge fyldt med opvisninger, venskaber og oplevelser for livet. Ud over by-, stadion- og indendørs opvisninger, afholdes særlige landeaftener med gymnastikdiversitet over hele paletten, herunder den ædleste opvisning af dem alle – FIG Galla som altid tiltrækker fulde huse. At være en del af netop FIG Galla er én af de største anerkendelser et dansk opvisningshold kan få.

Er jeres hold klar til at inspirere og imponere verden – og repræsentere Danmark i dette spektakulære show? Så har I chancen nu.

Hvad kræver det at blive GymDanmarks indstillede hold til FIG Galla?

GymDanmark giver alle interesserede opvisningshold mulighed for at ansøge om at blive det ene hold, der indstilles til FIG Galla 2027.

Jeres hold skal:

  • Bestå af mindst 25 gymnaster – evt. samarbejde med andre hold er muligt
  • Tydelig variation i opvisningen – skal indeholde spring og afspejle dansk gymnastik i bred forstand på højt niveau
  • Være fleksible i forhold til det FIG valgte tema
  • Læs mere her
  • Sådan søger I om at komme med:

    Ansøgningsproces og vigtige datoer

    • Ansøgningsfrist: 15. oktober 2025
    • Ansøg via dette skema
    • Når I har udfyldt formularen, modtager I et link til en delt mappe, hvor I skal uploade:
      • En video af jeres opvisning eller idéer
      • Beskrivelse af variation, spring m.m.

    Et kompetent udvalg vil herefter vurdere ansøgningerne, og senest i starten af december 2025 får alle besked, om de er det udvalgte hold, GymDanmark indstiller til FIG.

    OBS: Selvom man bliver indstillet fra GymDanmark, er det ingen garanti for at FIG udvælger holdet fra Danmark, man er dog garanteret deltagelse som almindeligt opvisningshold i Gymnaestrada 2027.

  • Tema, deadlines og træningsforløb

    Tema, deadlines og træningsforløb

    Temaet for FIG Galla besluttes af den udpegede koreograf og offentliggøres ca. 1-1,5 år før festivalen. I skal være klar til at tilpasse eller nytænke jeres opvisning efter dette tema.

    Der vil være løbende deadlines for:

    • Storyline
    • Musik
    • Dragter
    • Videoindsendelse (typisk 1-2 måneder før Gymnaestrada)

    Forvent deltagelse i:

    • Informationsmøder
    • Træningssessioner
    • Generalprøve
  • Økonomi og forpligtelser

    Økonomi og forpligtelser

    Deltagelse i FIG Galla koster det samme som almindelig Gymnaestrada-deltagelse

    Følgende er ikke inkluderet i prisen:

    • Transport til/fra Lissabon
    • Opvisningsdragter og rekvisitter
    • Entré til landeaftener
    • En del af forplejningen (afhængig af pakkevalg)
    • Der skal betales et depositum på 15.000 kr. i sommeren 2026, når de udvalgte hold er fundet

Mere information

Klar til at tage det næste skridt og vise verden, hvad dansk gymnastik kan? Så send jeres ansøgning – og bliv en del af noget stort!

Kontakt GymDanmark på gymnaestrada@gymdanmark.dk for mere information.