Kan fitness skabe stærkere fællesskaber for unge?
Hvordan får I unge til ikke bare at deltage i træningen, men også engagere sig i fællesskabet og foreningslivet? På en workshop i Brøndby, den 7. november 2026, kan foreningen få inspiration fra Fit2Go, som afsæt for nye fællesskaber, trivsel og frivillighed.
Mange foreninger ønsker at skabe stærkere tilknytning til de unge i foreningen, men hvordan gør man træning til mere end motion? På denne workshop deler Frederiksberg Kommune, GymDanmark og unge fra ODK Gymnastik erfaringer fra Fit2Go – et træningskoncept, der samler unge på tværs af foreninger med fitness som fælles omdrejningspunkt.
Du får indblik i, hvordan unge gennem træningsforløb, kurser og workshops er blevet en aktiv del af fællesskabet som deltagere, hjælpetrænere og rollemodeller. Samtidig hører du, hvordan samarbejdet mellem kommune, foreninger, unge og forældre har skabt nye fællesskaber og styrket unges engagement i foreningslivet.
Tag hjem med konkrete idéer til, hvordan I kan bruge træning som afsæt for fællesskab, trivsel og frivillighed i jeres egen forening.