Forening tur-retur: Få gymnaster og trænere tilbage efter efterskolen - GymDanmark

Forening tur-retur: Få gymnaster og trænere tilbage efter efterskolen

Vil jeres forening bidrage til at bygge bro mellem efterskole og foreningsliv? Så deltag i efterskolernes foreningsaftener, hvor I kan møde efterskoleeleverne og præsentere netop jeres tilbud.

GymDanmark støtter de efterskoler, der arrangerer foreningsaftener med det formål at skabe en god overgang fra efterskole til foreningsliv. Vi kalder det ‘Hjem til foreningen’.

Mød de unge – og fortæl, hvad I kan tilbyde

På møderne får I som forening mulighed for at tale direkte med efterskoleelever og præsentere jeres tilbud for den kommende sæson. Det er en oplagt mulighed for at komme i direkte dialog med de unge og få en snak om hvad de kan forvente at vende hjem til igen – kammeraterne, fællesskabet og selvfølgelig gymnastikken. Måske har de unge også gode idéer til nye aktiviteter, træninger eller andet som kan bringe endnu flere gymnaster hjem igen.

En god snak med de unge om netop jeres forening

I maj og juni kan I besøge flere efterskoler og fortælle de unge om netop jeres forening, det kan være emner som:

  • Hvordan det er at være frivillig instruktør og træner hos jer
  • Muligheder for træneruddannelse og kompetenceudvikling
  • Hvilke ungdoms- og konkurrencehold I har
  • Og alt det andet, der gør jeres forening helt unik

Nedenfor finder I oversigten over de efterskoler, der åbner dørene for foreninger i maj og juni.

Derfor skal I deltage

  • I møder potentielle nye medlemmer
  • I genetablerer kontakten til tidligere gymnaster
  • I synliggør jeres forening i lokalområdet
  • I er med til at fastholde unge i gymnastikken