Vær med til at hylde din træner på Trænerens dag
Søndag den 25. september er det Trænerens dag, hvor vi alle på tværs af hele idrætsverdenen siger tak til og hylder de fantastiske trænere, vi har derude. Trænerne i de danske idrætsforeninger gør et eminent stykke arbejde, og uden deres ukuelige entusiasme og hårde flid, ville vi ikke have det foreningsliv vi har i dag.
Sæt derfor dagen af i kalenderen i jeres forening til at sige tak til jeres trænere, når de møder ind. I år falder Trænerens dag på en søndag, så fejr det eventuelt gerne i ugen op til eller dagen efter, hvis I, i jeres forening ikke har så mange aktiviteter på selve dagen. Her kan I se en række eksempler på, hvad I f. eks kan gøre:
- Tag kage, frugt eller andet lækkert med til trænerne
- Overrask træneren med at hele holdet/træningsgruppen starter med at gå hen til træneren og siger kæmpestort tak
- Sæt et banner eller skilt op ved hovedindgangen til idrætsfaciliteten, der siger tak/hylder trænerne, så de ser det, så snart de kommer
- Marker dagen på jeres forskellige sociale medier
- Brug jeres fantasi. Der findes så mange forskellige måder at sige tak på.
I GymDanmark og DIF vil vi også gerne markere dagen, så send gerne en video til os, hvor I siger tak til jeres træner, som vi kan bruge til et festfyrværkeri af glade gymnaster fyldt med smil og anderkendende ord.
Guide til optagelse af video
1. Når videoen optages, skal telefonen placeres vandret
2. Puds din linse inden du går i gang
3. Tjek om billede og især lyd er til at se og høre ordentligt
4. Tænk over placering, at du fx ikke filmen i modlys, så du ikke kan se ansigtet på den som filmes
5. Indhold: Hyld din træner og sig tak for det store stykke arbejde træneren gør
6. Undgå at zoome, det forringer typisk kvaliteten
7. Optag også gerne videoer hvor der er flere udøvere på sammen evt. to og to
8. Husk at skriv navn på træneren man gerne vil hylde. Og fra hvilken klub
9. Send videoen til Pil Christiane Lindekron til pcl@gymdanmark.dk – gerne inden den 15. september 2022.
Bemærk ved indsendelse accepterer du at videoen bruges i hyldesten af trænere hos både GymDanmark og DIF.