Rasmussen vinder sølv ved World Cup i Idrætsgymnastik - GymDanmark

Rasmussen vinder sølv ved World Cup i Idrætsgymnastik

Ved FIG World Cup i Varna/Bulgarien satte idrætsgymnasten Camille Lund Rasmussen sit foreløbige højdepunkt som seniorgymnast da hun vandt sølvmedalje i disciplinen ’spring over hest’.

I en spændende kvalifikationskonkurrence kom Camille rigtig godt fra start, da hun lykkedes med at score den højeste score af alle i sit første spring. I finalen leverede hun to kraftpræstationer, først en ‘Yurchenko double twist’ og i andet spring en ‘Jump cukahara full twist’. En præstation der sikrede Camille Lund Rasmussen en sølvmedalje i hendes første World Cup som senior. Se videoerne på GymDanmark Instagram

En meget stolt landstræner Bernadett Balazas siger: ‘Det var Camilles første World Cup og hun klarede det super godt ved at springe til højeste score i kvalifikationen. Trods nerver i finalen sprang hun klogt, og sikrede sig sølvet. Hun fortjener SÅ meget den medalje’

Oplev Camille Lund Rasmussen ved DM i Idrætsgymnastik 2022

Om en lille måned kan du selv opleve Camille ved danmarksmesterskaberne i Idrætsgymnastik som i år afvikles i Aalborg Idrætsgymnastikforening (AIG) i forbindelse med DM-Ugen. DM-ugen er et nyt nationalt sport event i Danmark, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. I 2022 afholdes DM-ugen i Aalborg fra den 23.-26. juni. Som publikum kan man shoppe rundt i mellem mere end 50 forskellige sportsgrene i løbet af fire dage hvor langt det meste er gratis at overvære, herunder DM i Idrætsgymnastik.

Læs mere om DM-Ugen her og sæt kryds i kalenderen 23. – 26. juni 2022

Finaler 'Spring over hest'

  1. Aline Friess (Frankrig)
  2. Camille Lund Rasmussen (Danmark)
  3. Maisa Kuusokko (Finland)

Resultater

Opdateres

Facebook

Læs mere

DM i Idrætsgymnastik 2022

Læs mere