Bliv klar til den nye sæson
På TrænerCamp Hosens i weekenden d. 30. april – 1. maj kan jeres trænere blive uddannet inden sommerferien
Har der også været stille på uddannelsesfronten i jeres forening? Så grib chancen nu og få uddannet jeres trænere inden sommerferien, så de er klar til den nye sæson.
På TrænerCamp Horsens, som holdes på BGI Akademiet i weekenden d. 30. april -1. maj, kan I vælge nogle af de bedste træneruddannelser og fitnesskurser. Overskriften på campen er træneruddannelse, sikkerhed og fitness, og dermed er det oplagt at tage flere afsted fra foreningen og få tanket op på uddannelseskontoen.
Vælg mellem følgende uddannelser/kurser:
- HjælpeTræner
- GymTræner 1 – Basis
- Springsikker – Basis
- Springsikker – Måtte og Trampet 1
- Slyngetræning og træning med egen kropsvægt
- De tre gyldne løft og skadesforebyggende træning
Faglighed og fællesskab
Derudover er der god mad, mulighed for overnatning (på feltmanér) og fællesskab med trænere fra andre foreninger. Der er lagt vægt på fælles oplevelser, og der er fx både fælles opstart og afslutning.
Nogle uddannelser løber over begge dage, mens nogle kun er den ene dag, hvor der så kan tilvælges f.eks. kurset med slyngetræning og træning med egen kropsvægt. Prisen er 1.995 kr. for en dag, mens prisen er 3.495 kr. for to dage. Men skynd jer! Tilmeldingsfristen nærmer sig, så book jeres pladser nu!