GymDanmark forlænger aftale med Chopar
Chopar er GymDanmarks faste tøjleverandør som blandt andet forsyner forbundets landshold, instruktører og frivillige med tøj af høj kvalitet. Aftalen forlænges nu med fire år, og en glad direktør i GymDanmark Ditte Okholm-Naut siger:
’I GymDanmark er vi glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde vi allerede har med Chopar. Aftalen skaber stor værdi for GymDanmark og støtter op omkring vores ambitioner for landshold, frivillige ved events og kursusvirksomhed generelt’
Også direktør i Chopar Tony Halkjær er glad for samarbejdet og siger:
’Det er med stor stolthed og glæde, at vi har forlænget samarbejdsaftalen med GymDanmark. Vi glæder os til et fortsat godt og tæt samarbejde, hvor vi får mulighed for at støtte op om blandt andet Danmarks bedste gymnaster. Det er en fornøjelse at følge den passion, vilje og engagement, som hele organisationen udstråler – gode kerneværdier, som vi også selv efterstræber hver dag’