Koreograf til Nordisk aften, Gymnaestrada 2023 - GymDanmark

Koreograf til Nordisk aften, Gymnaestrada 2023

Gymnaestrada bliver i 2023 afholdt i Holland d. 30. juli-5 august, og er verdens største internationale gymnastikstævne med over 20.000 deltagere fra hele verdenen.

Danmark skal i 2023 stå for at koordinere og skabe rammerne omkring Den Nordiske Aften, til Gymnaestrada.

Alle deltagende nationer kan lave en opvisningsforestilling, som er en indendørsopvisning der bliver afholdt på skift, over ugens aftener. Danmark er sammen med Norge, Sverige, Finland og Island repræsenteret som de nordiske lande, og skal sammen skabe Nordisk aftenen opvisning/forestilling på tværs af de nordiske lande.

I 2023 har Danmark æren at skabe koreografien ud fra et tema og sammensætte opvisningen ud fra indslag fra de øvrige nordiske lande. Opvisningen repræsenterer de nordiske landes gymnastikkultur og historie, udtrykt gennem gymnastikken, og derfor leder vi nu efter den rette person til at løfte denne opgave.

Om stillingen

Stillingen er en tidsbegrænset stilling som giver mulighed for at du kan arbejde med opvisningsgymnastik, med flere forskellige kulturer og nationaliteter. Du får ansvaret for:

  • at finde et gennemgående tema til den Nordiske aften.
  • formidle tema og ideer til de udtagne deltagere og koordinere med holdene fra de nordiske lande.
  • binde showet (Nordisk aften) sammen, så det fremstår som en helhed.

Vi lægger vægt på at du har en kreativitet, samt evne til at skabe en vision for aftenen, som alle nordiske lande kan stå inde for. Derudover ser vi gerne at du har et stærkt engagement, stor ansvarlighed og er i stand til at være en ledende figur. Eftersom du skal repræsentere Danmark som nation i dit virke, ser vi at du tager det ansvar der ligger i at være et ansigt ud ad til for GymDanmark som organisation, og over for vores medlemmer.

Vores forventninger til dig:

  • Vi forventer at du tager ansvaret for at få skabt en fantastisk oplevelse med og omkring Nordisk aften.
  • Har relevant erfaring med at skabe koreografier.
  • Har et godt koordinerende overblik, og kan skabe et godt samarbejde på tværs af landene.
  • Kan skabe den røde tråd i showet, med et gennemgående tema der skal skinne igennem.
  • Du skal, med hjælp fra forbundet, holde dig ajour og sætte dig ind i kravene til opvisningerne, fra Gymnaestrada.

Praktisk information

Du bliver tilknyttet GymDanmarks Forbundskontor i Idrættens hus i Brøndby. Men du forventes at arbejde dér hvor det giver mening.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enten

Lene Christiansen: 21758646/lch@gymdanmark.dk

eller Kathrine Labæk: 20101471/kla@gymdanmark.dk

Ansøgning og CV sendes til hr@gymdanmark.dk, ansøgningsfristen er mandag den 3. januar 2022. Der vil blive afholdt samtaler i midt januar.