Steffensen og Ørskov vinder DM i Tumbling 2021
Svendborg Gymnastikforening lagde dette år rammerne om DM i Tumbling 2021. En flot konkurrence som blev afviklet samtidigt med Powerserie 1. Omkring 750 begejstrede publikummer overværede Sara Ørskov og Rasmus Steffensen blive Danmarksmestre i Tumbling 2021. Konkurrencerne var samtidig sidste udtagelse til VM i november.
Det blev en spændende DM-konkurrence med højt niveau. Især på herresiden blev der kæmpet om de øverste pladser, hvor de rutinerede herrer blev udfordret af de yngre talenter.
Danmarksmestre 2021
Herrer
- Rasmus Steffensen (Silkeborg P-D) 74,4 point
- Adam Scharf Matthiesen (Silkeborg P-D) 73,7 point
- Magnus Lindholmer (Odense GF) 71 point
Damer
- Sara Raunholt Ørskov (Outrup GUB) 66,1 point
- Johanne Nørby (Odense GF) 62,3 point
- Victoria Kathrine (Outrup GUB) 60,8 point