Sportskoordinator til GymDanmark - GymDanmark

Sportskoordinator til GymDanmark

Vil du være en del af en organisation med fart på udviklingen og er du samtidigt udadvendt, serviceminded samt god til at samarbejde med både kollegaer og frivillige, og er god til at løse administrative opgaver – så er du måske vores nye kollega. Har du samtidigt et godt kendskab til Funktionel Fitness og konkurrence-gymnastik i en eller flere af vores discipliner, kan du være den rette i jobbet som Sportskoordinator i GymDanmark.

Om stillingen

Vi tilbyder en fuldtidsstilling hvor der er høj intensitet og du skal have et tilsvarende højt energiniveau for at være med. Du kommer til at referere til Administrationschefen og indgå i et team af administrative medarbejdere der løser opgaver i relation til Funktionel Fitness og konkurrence drift, bogholderi samt kursus- og uddannelsesadministration, og hvor vi træder til og hjælper hinanden når der er brug for det på tværs af funktioner. Arbejdsopgaverne varetages fra GymDanmarks kontor i Idrættens Hus i Brøndby.

De primære arbejdsopgaver er administrativt arbejde i relation til GymDanmarks Funktionel Fitness og konkurrencediscipliner, herunder følgende:

  • Oprettelse af konkurrencer i administrationssystem
  • Administration af konkurrencetilmeldinger, betalinger og nationale licenser
  • Tilretninger af konkurrenceinformationer samt vedligeholdelse af disciplinsider på vores hjemmeside i WordPress
  • Håndtering af medaljer og diplomer til nationale konkurrencer
  • Samarbejde med frivillige i disciplinudvalg
  • Support til GymDanmarks medlemsforeninger
  • Øvrige administrative opgaver

Vores forventninger til dig

Vi lægger vægt på at du har stor lyst til at involvere dig i opgaver og projekter der sikre at vi følger den strategiske retning der er sat for udviklingen i GymDanmark. Du skal have et godt drive, et stærkt engagement og stor ansvarlighed. Du skal være ambitiøs og effektiv i din opgaveløsning. Du skal være et godt ansigt ud ad til i vores organisation og over for vores medlemmer. Vi forventer at du er indstillet på at bidrage til det gode kollegiale sammenhold og tillidsfulde samarbejde, både på forbundskontoret og i relation til vores mange frivillige der er engageret i GymDanmark.

Det er derfor vigtigt at du:

  • Har relevant erfaring med administrativt arbejde
  • Du er serviceminded og er parat til at blive oplært i rollen som Sportskoordinator
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye arbejdsgange
  • Er nysgerrig på ny teknologi og hvordan vi udnytter den bedst
  • Har respekt og forståelse for de frivillige der er engageret i GymDanmark og i vores medlemsforeninger, samt de præmisser de arbejder under
  • Arbejder struktureret og kan håndtere at der til tider er meget travlt
  • Har kendskab til Funktionel Fitness og/eller konkurrencegymnastik
  • Kan deltage i aften- og weekendarbejde når dette er nødvendigt (begrænset omfang)

Praktisk information

Arbejdsstedet er på GymDanmarks kontor i Idrættens Hus i Brøndby.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Anne Nørkjær Werner på tlf. 41 19 16 75 eller på mail anw@gymdanmark.dk.

Ansøgning og CV sendes til hr@gymdanmark.dk og ansøgningsfristen er fredag den 22. oktober 2021.

Første samtale afholdes onsdag den 27. oktober 2021 og anden samtale torsdag den 28. oktober 2021. Tiltrædelse den 1. december 2021. Vær særligt opmærksom på at samtaler afvikles efter en stram fastlagt tidsplan. Der vil først mandag den 25. oktober blive indkaldt til 1. samtale.

Om os

GymDanmark er ét af Danmarks ældste og største idrætsforbund med 200.000 gymnaster og fitness udøvere. GymDanmarks administration har Forbundskontor i Idrættens Hus i Brøndby. Vi er 25 ansatte der alle brænder for udviklingen af gymnastik og fitness. Vores hverdag er præget af god stemning, en uhøjtidelig omgangstone og en flad organisation, hvor vi lægger vægt på at have det godt sammen. Vi har fredagsbar og fællestræning for dem, der har lyst og Idrættens Hus byder desuden på fælles kantineordning, faglige netværk og træningsfaciliteter.

GymDanmark ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vores fokus på at gymnastik og fitness er for alle, er også afspejlet i vores rekrutteringsproces.