TeamGym Aarhus dominerede DM i TeamGym - GymDanmark

TeamGym Aarhus dominerede DM i TeamGym

En stor dag for TeamGym

Så kom dagen endelig! Langt om længe, efter stor tålmodighed, var det i dag muligt at afholde en konkurrence i TeamGym. Og hvilken herlig dag det har været.

Dagen i dag har været en kæmpe forløsning for gymnaster og trænere. Og selvom Corona-epidemien har sat enorme begrænsninger for TeamGym og det fortsat kun var muligt at afvikle DM for seniorgymnasterne, så har dagen i dag været helt fantastisk for vores seniorgymnaster.

Højt niveau trods lang konkurrencepause

Gennem dagen blev der set et tårnhøjt niveau på tværs af alle rækker, hvor både gymnaster præsterede flot og tog gode beslutninger undervejs.

Udover et generelt højt bundniveau, så blev der også set nogle formidable præstationer, både som hold og for individuelle gymnaster. Et stærkt tegn på at TeamGym trods Corona-epidemien er i fortsat udvikling.

De hold der i år kunne tage fra Arena Randers som nykårede Senior Danmarksmestre var TeamGym Odenses mixhold samt TeamGym Århus’ seniordamer og seniorherrer. Stort tillykke til alle gymnaster og trænere.

Dagens podieplaceringer

Senior Mix

  1. TeamGym Odense (49,650)
  2. Randers GF (49,125)
  3. Eskilstrup G & IF (45,500)

Seniordamer

  1. TeamGym Aarhus SD1 (54,700)
  2. TeamGym Nordsjælland (53,925)
  3. Gladsaxe IF SD1 (52,800)

Seniorherrer

  1. TeamGym Aarhus SH1 (63,750)
  2. Svendborg GF SH1 (61,500)
  3. Gjellerup Sdr. S.G & I SH1 (60,550)

En bedre sæson 2021/2022

Dagen vidner om, at TeamGym fortsat er på vej til et nyt niveau. Og vi glæder os helt vildt til den kommende sæson og med de konkurrencer der allerede er lagt i kalenderen

”Vi vil for alt i verden gøre hvad vi kan for at afholde alle vores konkurrencer i sæsonen 2021/2022, siger Michael Brøgger Andersen”, næstformand i UTG. ”Det har været lækkert at kunne stable et DM på benene for vores seniorgymnaster. Men vores ambition er helt klart, at alle aktiviteter for alle vores børn og unge i TeamGym i næste sæson bliver afviklet.”

Der skal lyde en stor tak til Udvalget for TeamGym for deres mange frivillige timer der ligger bag dette års ekstraordinære DM i TeamGym.

Livestreaming fra dagen

Gense hele konkurrencen

Se med her

Resultater

Find alle resultater

Klik her