Assisterende landstræner i idrætsgymnastik - GymDanmark

Assisterende landstræner i idrætsgymnastik

I GymDanmark arbejder vi hver dag for at udvikle og understøtte gymnastikken, så alle kan få bedre bevægelse i hverdagen. I efteråret 2019 blev operationaliseringen af forbundets Talent- og Elitestrategi i Idrætsgymnastik påbegyndt og med efterfølgende ansættelse af landstrænerteams på KIG og MIG landsholdene i den nye struktur.

Målet med GymDanmarks Talent- og Elitestrategi er at bidrage til, at de mest ambitiøse og talentfulde gymnaster opnår deres fulde potentiale og sikre et generelt højt niveau. Dette gøres ved løbende at udvikle gymnasters og træneres mentale, fysiske, tekniske og taktiske færdigheder med henblik på opnåelse af langsigtede mål. Udviklingen skal sikres i et samspil mellem klubudvikling, talent- og eliteudviklingssamlinger, symposier og landshold, baseret på et helhedssyn af præstationer. Dette skal føre til, at danske gymnaster kan gøre sig gældende i internationale seniormesterskaber med mulighed for at vinde medaljer ved NM, NeCH, EM, VM og OL.

Til dette søger vi en assisterende landstræner i mandlig idrætsgymnastik, som ønsker at være med til at sikre den langsigtede sportslige udvikling i Idrætsgymnastik i henhold til landsholdenes rolle i den nye struktur.

Du skal som assisterende landstræner i mandlig idrætsgymnastik have et stort kendskab til disciplinen med en generel viden om talentudvikling og elitearbejde. Du skal i samarbejde med ansvarlig junior- og seniorlandstræner, planlægge, koordinere og sikre gennemførelse af junior- og seniorlandsholdenes aktiviteter ved udtagelser, træninger, internationale konkurrencer og mesterskaber i 2021 (NM, NeCH, World Cups, EM og VM) i samarbejde med disciplinkaptajnen og landsholdschefen. Du skal samarbejde med klubtrænere omkring gymnasters udvikling efter udtagelse mod den kommende konkurrence i et forsvarligt talentudviklingsperspektiv med det langsigtede mål om at gymnasterne kan lykkes i verdenstoppen som seniorer. Du vil i faglige og praktiske sammenhænge referere til landsholdschefen og international afdeling i GymDanmark.

Som assisterende landstræner må du påregne at skulle udføre en del af dit arbejde ifm. konkurrencer, træningssamlinger og -lejre m.v. samt møder. Herudover forventes træneren at udføre forberedelse m.v. hjemmefra. Din arbejdstid er som udgangspunkt på de fastlagte træningssamlinger og -lejre, konkurrencer, møder m.v.

Stillingen som assisterende landstræner er et lønnet (fritids)job og kan ikke betragtes eller erstattes af et primært arbejde.

Det er afgørende for os at du har lyst og tid til at være assisterende landstræner med den rolle og de opgaver dette medfølger.

Vi forventer af dig:

  • Ambassadør for GymDanmark og dansk gymnastik generelt
  • Du har kendskab til GymDanmarks værdier for talent- og elitearbejde og praktiserer retningslinjerne selvstændigt, jf. ATK 2.0 i din daglige praksis som klubtræner og fremadrettet som landstræner
  • Du er bevidst om en tydelig adskillelse af klubtrænerfunktion og landstrænerfunktion
  • Du har et længere forudgående kendskab og erfaring som træner på højeste nationale junior- og/eller seniorniveau
  • Du har indgående kendskab til nationale og internationale konkurrencereglementer
  • Du formår at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i et topseriøst trænerteam, der sætter fælles kurs for udviklingen og træningen af det enkelte landshold
  • Du er struktureret og dygtig kommunikativt
  • Du er udadvendt, imødekommende og besidder en høj grad af integritet

Om ansættelsen

Send din motiverede ansøgning og relevant CV for din trænergerning, som en samlet pdf-fil til Landsholdschef Helge Fisker på hfi@gymdanmark.dk
Frist for ansøgningen er 15. februar 2021, med samtaler afholdt umiddelbart efter i uge 7.
Tiltrædelse af jobbet sker efterfølgende og med ansættelsesstart 1. marts.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos GymDanmarks landsholdschef Helge Fisker på hfi@gymdanmark.dk eller 60952819 samt Disciplinkaptajn for Idrætsgymnastik Michele Blomsterberg Hansen på mib@gymdanmark.dk eller 30455327.

GymDanmark ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vores fokus på at gymnastik er for alle, er også afspejlet i vores rekrutteringsproces.