Tid til at indberette medlemstal
I denne uge åbnede portalen www.medlemstal.dk for indberetning af foreningernes medlemstal. Portalen er åben frem til 31. januar 2021.
Derfor er den korrekte medlemsregistrering vigtig
Det er vigtigt at få indberettet tallene idet registreringen både giver GymDanmark værdifuld viden i forhold til udvikling af medlemstilbud, samt for kommunerne, at danne grundlag for tilskud mv. Som medlemsforening i GymDanmark er jeres medlemsoplysninger guld værd, de fortæller os nemlig meget om, hvem I er. Alle forbundets medlemstilbud udvikles ud fra den viden, vi har om jer, så aktiviteterne målrettes til, hvad I har brug for.
Sådan indberetter I jeres medlemstal korrekt
Vælg ’Gymnastik’ eller ’Fitness’
Vi henstiller til, at jeres medlemmer indberettes under aktiviteten ’Gymnastik’ eller ’Fitness’, såfremt jeres aktiviteter har karakter af dette. Det gør vi fordi, at hvis I indberetter medlemmer i andre kategorier (fx Børneidræt – tværidrætslig eller Idræt for Seniorer), så tæller jeres indberettede medlemmer ikke med i GymDanmarks medlemstal, da disse aktiviteter primært bruges af medlemmer under Dansk Arbejder Idræt, KFUMs Idrætsforbund og Dansk Militært Idrætsforbund.
Kun medlemmer der indberettes i aktiviteterne ’Gymnastik’ og ’Fitness’, tæller med i GymDanmarks samlede medlemsantal. Vær opmærksom på, at I vil blive bedt om, at udspecificere hvilken form for gymnastik I udbyder (se herunder).
Få mere hjælp her
Læs mere om medlemsindberetningen her eller kontakt GymDanmarks udviklingskonsulenter