Få overblikket over de aktuelle hjælpepuljer - GymDanmark

Få overblikket over de aktuelle hjælpepuljer

Lige nu har vores foreninger mulighed for at søge om tilskud og støtte fra forskellige puljer. Få overblikket over, hvilke puljer der er åbne for ansøgninger netop nu. (kilde dif.dk)

  • Sommerpuljen

    Sommerpuljen er en ekstraordinær særpulje under DIF og DGI’s foreningspulje, som lokale idrætsforeninger kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Men man kan også søge puljen om tilskud til fx at tiltrække nye frivillige eller nye medlemmer efter sommerferien.

    Sidste dato for ansøgning til Sommerpuljen er 23. august 2020.
    Læs mere om sommerpuljen

  • Tilskud til sommeraktiviteter via kommunerne

    Sommerpuljen er en del af en større indsats fra Folketingets side for at skabe en god dansk sommer fyldt med aktiviteter for børn og voksne. Udover sommerpuljen har foreningerne også mulighed for at få indgå samarbejde med kommunerne om sommeraktiviteter for børn og unge. Kommunerne er blevet tildelt en pulje på 200 mio. kr., som de udmønter på forskellig vis.

    DIF og DGI opfordrer foreningerne til at kontakte deres kommune for at høre nærmere om mulighederne for støtte til og samarbejde med kommunerne om sommeraktiviteterne.

    Læs mere om ordningen

    Hvornår er der deadline?
    Der er ingen specifik deadline, men siden der er meget kort tid til sommerferien, så bør man som interesseret forening hurtigst muligt overveje konkrete aktiviteter og kontakte kommunen.

  • Tilskud til deltagerbetaling og entreindtægter

    Endelig har foreningerne mulighed for at søge tilskud til nedsat deltagerbetaling på 25 % på deltagelse i sommercamps samt tilskud til en prisreduktion på 50 % på entreindtægter ved idrætsbegivenheder arrangeret af foreninger.

    Ordningen gælder for aktiviteter og arrangementer i perioden 27. juni til 9. august 2020, og ansøgning om prisreduktion sker på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

    OBS!
    Vi gør opmærksom på, at ordningen om tilskud til deltagerbetaling og entreindtægter ikke kan kombineres med de to ovenstående.

    Læs mere om ordningen

  • Flere støttemuligheder

    Udover de tre ovenstående corona-tiltag, så er der netop nu også åbent for ansøgninger til forskellige tiltag.

    • Toms Guldpulje
      Søg om støtte til initiativer, der fremmer familieidrætten.
      Ansøgningsfrist: 31. august 2020.
      Læs mere om Toms Guldpulje
    • DIF og DGI’s lokalforeningspulje
      Søg om støtte til udvikling i din idrætsforening.Ansøgningsfrist: Puljen er som udgangspunkt åben for ansøgninger hele 2020 – eller indtil puljen på ca. 45 mio. kr. er opbrugt.
      Læs mere om foreningspuljen

Få et overblik over øvrige støttemuligheder

Hold dig opdateret, følg med på DIF facebook, så får du besked når der sker noget nyt.