Haslev TT og KTK genvinder Hold-DM i Trampolin
Foto: HTTs to hold samt deres trænere . Fra venstre : Anette Dalsten, Joan Cheung, Alexander Lundgren, Frederik Mussmann, Tobias Bialas, Julius Andersen, Teis Petersen, Benjamin Kjær, Christian Andersen samt Nicki Dehn @Bo Tureby
Ved weekendens DM for hold i Haslevhallen, blev danmarksmestrene i Trampolin kåret.
Herreholdet med de to VM-aktuelle springere Benjamin Kjær og Teis Petersen sikrede sig sammen med Christian Andersen og Julius Andersen guldet ganske suverænt. Med 20 point til sølvvinderne (også fra Haslev TT) og næsten 50 point til bronzevinderne fra KTK var der ingen spænding om resultaterne.
På kvindesiden vandt springerne fra KTK Sofie Landberg, Sille-Sofie Vilen, Malou Rosenquist og Smila Thea Jensen guldet med knapt 10 point til sølvvinderne fra SpringTeam Nordjylland. Bronzemedaljerne gik til springerne fra Roskilde
Danmarksmestre i Trampolin for Hold 2019
Herrerne
- HaslevTT 1 – 166.615 point
- HaslevTT 2 – 146.625 point
- KTK – 117.935 point
Kvinderne
- KTK – 141.305 point
- SpringTeam Nordjylland – 131.040 point
- Roskilde – 82.835 point