Nominerede til Årets forening 2019 - GymDanmark

Nominerede til Årets forening 2019

Hvert år kårer GymDanmark Årets Forening og i år er hele fire foreninger nominerede.

I nomineringerne tages der udgangspunkt i, at foreningen gør en positiv forskel i gymnastik-Danmark. Årets Forening forventes i sit daglige arbejde at understøtte forbundets vision og målsætninger herunder at tilbyde medlemmerne et bredt udvalg af aktiviteter (gymnastik arter).

Der lægges vægt på, at Årets Forening er aktiv som deltager/medspiller på kurser og uddannelser i GymDanmark og bl.a. udviser en fleksibel indstilling til udlån af lokaliteter, redskaber m.v. i forbindelse med gennemførsel af kurser og arrangementer.

Foreningsmiljøet i Årets Forening er er kendetegnet ved at være velfungerede og udviklingsorienteret og foreningen forventes at arbejde målrettet med såvel bredde- som konkurrencetilbud.

På Repræsentantskabsmødet (lørdag d. 26 oktober) offentliggøres Årets forening 2019.

De nominerede er:

  • Pedersborg Gymnastik og Idræt (PGI)

    Pedersborg Gymnastik og Idræt (PGI) – Gymnastik og Fitness afdelingen har 583 medlemmer (428 Gymnastik og 155 fitness) og de har været indmeldt i GymDanmark siden 9/10 2014

    PGI Gymnastik og Fitness er nomineret fordi:

    • De er en klub i udvikling, men som ikke glemmer trænere og udøvere i processen med at prøve nye ting. Fællesskabet vægtes enormt højt, om det er trænerne i mellem eller på holdene.
    • De er en synlig forening, der gør meget for lokal samfundet såvel som for Gymnastik Danmark.
    • Der er en fantastisk stemning i foreningen, og de er det gode eksempel på en veldrevetforening. De VIL gymnastik, bevægelse og fællesskab, og de VIL hjælpe folk til en sund og aktiv livsstil.
  • Lyngby Gentofte Gymnastik (LG Gymnastik) 

    Lyngby Gentofte Gymnastik (LG Gymnastik) har 3.705 medlemmer, og de har været medlem af GymDanamrk siden 18. oktober 2011

    Lyngby og Gentofte Gymnastik er nomineret fordi:

    • Har et bredt udvalg til sine medlemmer.
    • Arbejder forbilledligt seriøst og systematisk med foreningsorganiseret kompetent gymnastiktræning – på en glad, imødekommende og afslappet måde.
    • Fungerer som inspirationskilde for andre gymnastikforeninger.
  • Gjellerup Sdr. S. G. og i.

    Gjellerup Sdr. S. G. og i har 1050 medlemmer og blev indmeldt i GymDanmark d. 1. oktober 2004

    Gjellerup Sdr. S. G. er nomineret fordi:

    • Gør en positiv forskel i gymnastik Danmark. En stor gymnastik forening med ildsjæl så det brænder, der med positiv energi, nytænkning og med øje for hvad lokalområdet, forældre og gymnaster midtjylland brænder for. De er altid i bevægelse og viser at store velfunderet foreninger ikke bør miste integritet i gymnastikken, men drage nytte af det.
    • Er kendt for et godt og udviklende foreningsmiljø. Deres bredtfavnende perspektiv på hvad gymnastikken kan, deres ihærdighed for at få ideer og initiativer til at lykkes, deres inddragelse af forældre, gymnaster og instruktør er årsagen til at Gjellerup Sdr. den 22. oktober 2019 kan fejre 150 år jubilæum – det siger vist det hele.
    • Er uselvisk når det handler om at hjælpe og være noget for alle, men arbejder benhårdt
      efter guldet.
  • Bellinge Gymnasterne

    Bellinge Gymnasterne har 563 medlemmer og har været medlem af GymDanamrk helt fra starten.

    Bellinge Gymnasterne er nomineret fordi:

    • Danner sine gymnaster via solid grundtræning og ansvarlig talentudvikling
    • Uddanner sine trænere og understøtter de unge med fokus på det langsigtede helhedsperspektiv
    • Bakker op om GymDanmarks uddannelsesmuligheder ved at samarbejde og bidrage med lån af lokaler

Tilmelding til Repræsentantskabsmødet

Klik her

Info om Repræsentantskabsmødeweekenden

Læs mere