Seks Idrætsgymnaster til VM i Stuttgart - GymDanmark

Seks Idrætsgymnaster til VM i Stuttgart

Den 4. – 13. oktober afholdes VM i Idrætsgymnastik i Stuttgart/Tyskland. Seks danske gymnaster repræsenterer Danmark ved den prestigefyldte konkurrence hvor 500 gymnaster fra over 90 nationer konkurrerer i ti dage foran 100.000 tilskuere. Gymnasterne kæmper udover verdensmesterskabstitlerne også hårdt om placeringerne, idet dette VM også er kvalifikation til OL2020.

Herrerne

De tre danske herrer er: Christian Riisberg (Gefion), Joao Marcus Fuglsig (VIK) og Jakob Dahlslund Buus (Gefion). Deres bedste discipliner er hhv. øvelser på gulv, spring på hest og reck, og her har de alle tre potentiale til en placering i den bedste 1/3-del. I herre-konkurrencerne skønnes omkring 250 mænd at deltage, så der bliver hård kamp om finalepladserne. Danskerne har målsætning om at komme med i den bedste 1/5-del.

Mændenes kvalifikationskonkurrencer foregår den 6. og 7. oktober. De tre danske herre-gymnaster er placeret i mixed group 7, der skal i konkurrence i subdivision 2, som starter kl. 13 søndag den 6. oktober.

Kvinderne

De tre danske kvinder er: Victoria Gilberg (VIK), Victoria Kajø (KG66) og Emilie Winther (KG66).

Landstræner Bernadett Balazs siger om kvinderne:

Da dette VM også er kvalifikation til OL, er niveauet højt og konkurrencen hård. Alle pigerne deltager i all-around konkurrencen og vi forventer at kunne levere gode stabile præstationer.

Kvindernes kvalifikationskonkurrencer foregår den 4. og 5. oktober. De tre danske kvinder er placeret i SUB11 den 5. oktober fra kl. 18

Program

4 – 5 oktober: Kvindernes kvalifikation
6 – 7 oktober: Mændenes kvalifikation
8 oktober: Kvindernes hold finaler
9 oktober: Herrernes hold finaler
10 oktober: Kvindernes All-around finaler
11 oktober: Herrernes All-around finaler
12 oktober: Disciplinfinaler MIG: gulv, ringe og bensving KIG: hest og forskudt barre
13 oktober: Disciplinfinaler MIG: hest, barre og reck KIG: bom og gulv

Følg VM her #stuttgart2019

Mere om VM i Stuttgart

  • Der kæmpes om i alt 18 OL-pladser (ni kvinder og ni mænd)
  • Ved 2018-mesterskabet i Doha blev Simone Biles den første amerikaner, der vandt en medalje i hver disciplin ved et enkelt verdensmesterskab. Sidste gang nogen opnåede dette var i 1987 af den russiske gymnast Yelena Shushunova.
  • Den første udgave af verdensmesterskaberne blev afholdt i 1903, udelukkende for mandlige idrætsgymnaster. I 1934 kom kvinderne med.
  • For tredje gang siden 1989 og 2007 afholdes VM i Idrætsgymnastik i Stuttgart i Hanns-Martin-Schleyer-Halle
  • Der afholdes ikke holdkonkurrence ved dette VM, men udelukkende kvalifikation samt finaler i all-around og i henholdsvis seks discipliner for herrer og fire for kvinder.

 

 

VM Website

Læs mere

Program

Læs mere

Resultater

Læs mere

News

Læs mere

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu