Mændenes bruttogruppe frem mod VM i 2021 i Royal Arena er udtaget
I et samarbejde mellem Landstræner for mandlig idrætsgymnastik Marian Rizan og MES (mandlig elitesektion) er der nu sat navne på den første og derfor brede bruttogruppe frem mod VM i Idrætsgymnastik på hjemmebane i oktober 2021.
Gymnasterne er blandt andet udtaget på baggrund af tidligere resultater, gymnastisk niveau, udviklings-potentiale, træningsindsats og fødselsår (gymnasterne skal være født i 2003 eller tidligere for at have den korrekte alder på 18 år eller mere i 2021).
VM-bruttogruppe:
- Joao Fuglsig – 1991 – VIK
- Joachim Winther – 1991 – VIK
- Rasmus Vorup – 1999 – VIK
- Mads Freitag – 1999 – VIK
- Conrad Obling – 2002 – VIK
- Holger Lindequist – 2002 – VIK
- Sofus Møllgaard – 2003 – VIK
- Marcus Frandsen – 1994 – Gefion
- Jakob Buus – 1994 – Gefion
- Jeppe F. Johansen – 1994 – Gefion
- Christian Riisberg – 1999 – Gefion
- Christoffer Hallund – 1999 – Gefion
- Uffe Høy – 2000 – Gefion
- Luca La Pia – 1997 – Gefion
- Lukas Bahamondes – 2001 – Gefion
- Aron D. Jacobsen – 1998 – Gefion
- Mads Jakobsen – 1998 – Viborg
- Mikkel Rørlund – 1997 – Hermes
- Oliver Kabel – 2002 – Hermes
- Jens Bærentsen – 2000 – Hermes
- Tommy Bar-Dayan – 2003 – Hermes
- Bogi Berg – 1994 – Gym Aalborg
- Frederik Kristensen – 2000 – Gym Aalborg
- Mikki Olsen – 2003 – Gym Aalborg
- Mikkel Stokholm – 2003 – Greve
- Alex Surry – 2003 – Greve
- Oliver Schultz – 2003 – Greve
Næste skridt
Bruttogruppen består i resten af 2019 og frem til træningssamlingen i januar 2020 af hele 27 gymnaster fra seks forskellige foreninger, da man i denne relativ tidlige fase ikke ønsker at afskære nogen fra at have chancen for at kvalificere sig til det videre forløb.
Efter samlingen i januar 2020 vil bruttogruppen blive reduceret til omkring 20 gymnaster, og senere i slutningen af 2020 vil gruppen blive yderligere indsnævret.
Flere informationer om udtagelsen
Kontakt landstræner Marian Rizan mri@gymdanmark.dk
Mere om VM i Idrætsgymnastik 2021
- Hvem
Omkring 500 gymnaster og 600 officials fra over 70 nationer deltager ved VM i Royal Arena. Idrætsgymnastik er den gymnastikdisciplin, hvor flest nationer deltager ved verdensmesterskaberne. - Hvad
Idrætsgymnastik kendes af mange herhjemme som redskabsgymnastik. Disciplinen kræver mange timers træning, for blandt andet at kunne “stå” i ringene, svinge benene over hesten eller balancere på bommen. For at mestre disciplinen skal man have en høj grad af grundtræning, hvor balance, smidighed, reaktionsevne, koordination og styrke er i centrum. Men idrætsgymnastik er også sjovt, udfordrende og en sport der er dybt fascinerende, både for gymnaster og tilskuere. Idrætsgymnastik er OL-disciplin og udbredt i gymnastikforeninger i hele Danmark. - Hvor
Royal Arena i København, den 18. – 24. oktober 2021 - Læs også Danmark bliver vært for VM i Idrætsgymnastik 2021
- Læs også Kvindernes bruttogruppe frem mod VM2021