Bliv inspireret til mere fitness i foreningen - GymDanmark

Bliv inspireret til mere fitness i foreningen

Deltag i en weekend fuld af fitness og få inspiration til nye fitnessaktiviteter samt mulighed for at udveksle erfaringer med andre foreninger med fitness.

FutureFitness, Inspirationsseminar i Vejen, holdes i weekenden den 26.-27. oktober 2019 i Vejen Idrætscenter, og byder på et hav af workshops, foredrag og hyggeligt samvær. Seminaret er forbeholdt foreninger og er målrettet instruktører (både inden for individuel og holdtræning) samt ledere/bestyrelsesmedlemmer med interesse for fitness, og det er oplagt at tage en gruppe sammen fra foreningen.

Det bliver en weekend tætpakket med inspiration og nye trends. Du kan blandt andet få ny inspiration til kongeløftene squat og dødløft, prøve arial yoga, få udvidet opvarmningsværktøjskassen, hoppe på cyklen til en time med ”coach by color” samt blive inspireret til anderledes styrketræning på hold. Som noget nyt er der også en workshop søndag, inden Thomas Mygind i søndagens foredrag fortæller om genvejen til begejstring.

Se program og praktisk info

Deltagerprisen er 1.698 kr. (ved medlemskab af bådeGymDanmark og DGI ) og dækker workshops, forplejning og overnatning.

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu