Skal I med på et vaskeægte gymnastikeventyr til Island? - GymDanmark

Skal I med på et vaskeægte gymnastikeventyr til Island?

Sommeren 2020 bliver en man sent vil glemme, når unge gymnaster fra hele verden samles under den dansende midnatssol i Island til EUROGYM fra d. 12-16. juli.

Det store stævne afholdes hvert andet år og formålet er at samle gymnaster fra Europa til en uge fyldt med gymnastik uden konkurrence, men til gengæld med masser af fokus på leg, udvikling og kulturudveksling. De mange workshops giver deltagerne mulighed for at udforske og prøve nye former for bevægelse, sport og aktiviteter med jævnaldrende. Aldersspændet på gymnasterne er fra 12-18 år, men afhængig af holdets størrelse, er der mulighed for at tilmelde gymnaster, der falder udenfor denne aldersgruppe.

Alle GymDanmarks medlemsforeninger har mulighed for at komme med til Island næste år. Prisen er 3100,- per person eller 3500,- hvis man ønsker at være med i European Gym for Life-konkurrencen.

I kan læse meget mere om EUROGYM 2020, hvad der er inkluderet i prisen og meget mere her og du kan også besøge den officielle hjemmeside eurogym2020.com, hvis I stadig mangler lidt overbevisning om hvor fedt det bliver og hvor flot Island er.

Derudover må I endelig kontakte Josias på jsj@gymdanmark.dk for mere information.