VIK vinder DM i Idrætsgymnastik 2019
Joäo Marcus Fuglsig og Victoria Gilberg fra Aarhus klubben VIK vandt begge DM i idrætsgymnastikkens prestigefyldte disciplin, all-around
Af Jeppe Vestergaard Jensen
Lørdag eftermiddag i København kæmpede både mænd og kvinder om medaljerne i idrætsgymnastikkens all-around-disciplin. Her konkurrerer kvinderne på deres fire redskaber, hvor mændende konkurrer på deres seks redskaber. I år var en særlig forløsning for veteranen Joäo Marcus Fuglsig, der vandt sin første all-around-titel.
– ‘Det var utrolig dejligt. Det var en stor forløsning for mig endelig at vinde guld efter en hel del sølv-medaljer. Jeg har deltaget i senior DM sinden jeg var 13 år, det er 14 år siden. At det samtidig er sidste gang, jeg stiller op i all-around gør det endnu mere specielt., siger Joäo Marcus Fuglsig fra VIK.
For den anden guldmedaljetager fra Aarhus, er det ikke nyt at stå øverst på skamlen. I 2016 indtog Victoria Gilberg også det øverste trin på sejrsskamlen.
– ‘Det var meget uventet for mig at vinde i dag. Jeg fik en ret stor skade i 2017, hvor jeg blev opereret i min fod. Så jeg havde mere bare tænkt i dag som et comeback, men det var vildt fedt at vinde guld i dag, siger Victoria Gilberg.
Til lørdagens all-around konkurrencer deltog gymnaster fra syv danske og en enkelt forening fra Færøerne. Igen i år var niveauet højt, hvor de omkring 20 ugentlige træningstimer gav flotte resultater for de to aarhusianere.
– ‘Nogle af mine skarpeste konkurrenter manglede i dag. Men jeg synes, det gik godt. Især spring over hest gik rigtig godt, hvor mine point også lægger i det niveau, hvor jeg kan komme i en finale til EM, siger Joäo Marcus Fuglsig.
– Det gik vildt godt i dag, hvor jeg var fejlfri i alle mine fire øvelser. Det er den højeste score jeg nogensinde har fået i all-around, også højere end i 2016, hvor jeg også vandt guld, siger Victoria Gilberg.
Herrerne
- João Marcus Fuglsig (VIK)
- Christoffer Wikke Hallund (Gefion)
- Rasmus Vorup (VIK)
Kvinderne
- Victoria Gilberg (VIK)
- Linnea Højer Wang (VIK)
- Emilie Winther (KG66)
Danskerne i kommende Europa Mesterskab i Polen
Holdene er endnu ikke sat, men både Fuglsig og Gilberg håber på at kommer med, og siger:
– Til EM stiller jeg i hvertfald op i spring over hest, hvor det også gik rigtig godt i dag. I morgen, til disciplinfinalerne, sætter jeg sværheden op på mine spring over hest. Forhåbentlig går det også godt. Det vil være en god optakt til EM, siger Joäo Marcus Fuglsig
– Holdet til EM er jo ikke udtaget endnu, men jeg håber, de vil have den danske mester med. Det er i hvertfald meget motiverende for mig, at jeg kommer fra et så vellykket DM op til et EM, siger Victoria Gilberg.
Inden gymnasterne kommer så langt, skal de i konkurrence igen i morgen, hvor det gælder DM i enkelte redskaber i Grøndals centeret i København.
Læs også – Mette Hulgaard indstiller karrieren
Læs også – Helge Vammen stopper på toppen
Resultater disciplinfinaler, danmarksmestre
Reck: Jacob Buus (Gefion)
Barre: Rasmus Vorup (VIK)
Hest: Anderson de Santana Teixeira (Gefion)
Ringe: João Marcus Fuglsig (VIK)
Bensving: João Marcus Fuglsig (VIK)
Gulv: Christian Riisberg (Gefion)
Hest: Katrine Louise Johannsen (AIG)
Barre: Linnea Højer Wang (VIK)
Bom: Victoria Gilberg (VIK) Victoria Selina Kajø (KG66)
Gulv: Victoria Gilberg (VIK)