Sådan indberetter I jeres medlemstal
Torsdag den 31. januar lukker www.medlemstal.dk for indberetning af foreningens medlemstal. Det er vigtigt at få indberettet tallene idet registreringen både giver GymDanmark værdifuld viden i forhold til udvikling af medlemstilbud, samt for kommunerne, at danne grundlag for tilskud mv.
Derfor er den korrekte medlemsregistrering vigtig
Som medlemsforening i GymDanmark er jeres medlemsoplysninger guld værd, de fortæller os nemlig meget om hvem I er. Alle forbundets medlemstilbud udvikles ud fra den viden vi har om jer, så aktiviteterne målrettes til hvad I har brug for. Medlemstallene danner også baggrund for de tilskud I kan opnå hos kommunerne og for den årlige kontingent-opkrævning.
Sådan indberetter I jeres medlemstal korrekt
Vælg ’Gymnastik’ eller ’Fitness’
Vi henstiller til, at jeres medlemmer indberettes under aktiviteten ’Gymnastik’ eller ’Fitness’, såfremt jeres aktiviteter har karakter af dette. Det gør vi fordi, at hvis I indberetter medlemmer i andre kategorier (se eksemplerne herunder), så tæller jeres indberettede medlemmer ikke med i GymDanmarks medlemstal, da disse aktiviteter primært bruges af medlemmer under Dansk Arbejder Idræt, KFUMs Idrætsforbund og Dansk Militært Idrætsforbund.
Kategorier som IKKE tæller med i GymDanmarks samlede medlemstal:
- Børneidræt – tværidrætslig
- Familieidræt – tværidrætslig
- Idræt om dagen
- Idræt for Seniorer
- Øvrige aktiviteter
- Øvrige Idrætslige aktiviteter
Kun medlemmer der indberettes i aktiviteterne ’Gymnastik’ og ’Fitness’, tæller med i GymDanmarks samlede medlemsantal.
Kategorien ’Fitness’
I 2016 blev ’Fitness’ blev oprettet som en selvstændig aktivitet i medlemsregistreringen. Det betyder, at alle medlemmer, der deltager på ”Fitness holdtræning” og ”Træning i motionscenter med/uden maskiner” skal registreres under aktiviteten ’Fitness’.
Fitness er:
- Individuel træning (fx i maskiner)
- Holdtræning
- Alsidig træning, der rummer styrketræning, konditionstræning, koreografi, mindfulness og udstrækningsøvelser. Det kan fx være:
- Styrketræning i maskiner og med frie vægte
- Indoor cycling
- Funktionel træning, fx crossgym og udendørs træning
- Puls og styrke, mave-baller-lår, stram op
- Aerobic, dance og step
- Yoga
- Pilates
- En aktivitet, der kan dyrkes selvstændigt og som supplement til en anden idræt
Kategorien ’Gymnastik’
Her skal I udspecificere, hvilken slags gymnastik, det drejer sig om
Når I indberetter gymnastikmedlemmer i CFR-registreringen, så vil der komme et ekstra vindue op. Her vil vi gerne have jer til at udspecificere, hvor mange af jeres gymnastikmedlemmer, der dyrker en af følgende gymnastikarter (både med og uden konkurrence):
- Rope Skipping
- Trampolin
- Tumbling
- Springgymnastik/TeamGym
- Rytmisk Gymnastik/Grand Prix
- Idrætsgymnastik
- Sports Acrobatik
NB! Summen af medlemmer fordelt på ovenstående gymnastikarter kan sagtens være mindre end det oplyste samlede antal gymnastikmedlemmer.
Her får du mere hjælp
Læs mere om medlemsindberetningen her eller kontakt GymDanmarks udviklingskonsulenter:
- Foreninger i region Hovedstaden
Betina Juul Nielsen
2058 3446
bjn@gymdanmark.dk - Foreninger i region Nord- og Midtjylland
Tenna Nørgaard Gundersen
2916 9918
tng@gymdanmark.dk - Foreninger i region Sjælland
Kathrine Labæk
Udviklingskonsulent
2712 5998
kla@gymdanmark.dk - Foreninger i region Sydjylland og på Fyn
Karen Marie Holst
6175 7566
kmh@gymdanmark.dk