Vær med til at udvikle gymnastikken - GymDanmark

Vær med til at udvikle gymnastikken

I GymDanmark har vi frem mod 2021 et mål om at udbrede kendskabet til forbundets forskellige gymnastikdiscipliner i en træningsmæssig kontekst (og ikke kun som konkurrencesport). I den henseende arbejder vi på at udvikle et tilbud til lokale (bredde)gymnastikforeninger, som ønsker at øge kvaliteten af den daglige træning på foreningens hold samt sætte træningen ind i en disciplin-kontekst.

Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe af frivillige på tværs af discipliner med to repræsentanter for hver disciplin – og det er til denne arbejdsgruppe vi har brug for en som dig.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med frivillige fra udvalget/miljøet samt de to tovholdere fra GymDanmarks kontor; sportskoordinator Espen Larsen og udviklingskonsulent Betina Juul Nielsen.

Arbejdsgruppen mødes to til tre gange om året i Brøndby (evt. Skype). Imellem møderne må der påregnes lidt arbejde – mængden afhænger af hvilken fase udviklingsarbejdet befinder sig i.

Vi har brug for trænere indenfor følgende discipliner:

  • Gymnastik for Alle (dvs. opvisningsgymnastik)
  • Idrætsgymnastik (kvindelig)
  • Rytmisk gymnastik
  • Trampolin

Tag fat i Betina Juul Nielsen, bjn@gymdanmark.dk / 20583446
for mere information eller send blot et par ord om dig selv, og vi vil kontakte dig.

Læs mere om startpakkearbejdsgruppen her: http://www.gymtranet.dk/referater/startpakkearbejdsgruppe/

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu