Så er de første deltagere til Gymnaestrada 2019 klar
Der har været en stor opmærksomhed og masser af tilmeldinger fra hold fra hele landet, som har vist interesse for at deltage ved Gymnaestrada 2019. Derfor har det også været en svær udvælgelse, men det er nu officielt hvilke hold, som skal med til verdens største gymnastikfestival.
Herunder kan du se hvilke foreningshold, som er udtaget til Gymnaestrada 2019. Der er nogle hold som har åben tilgang, så det er stadig muligt at komme med på et foreningshold. Kontakt endelig holdene hvis du/I ønsker at deltage.
Gjellerup Sdr.
Verdensholdet
Ollerup – Elevhold 2019
LG GymStars
Nordjylland UP and Away (åben for andre)
SG Elitepiger og Herrer
Grevinderne
Team Taiso
MotionsMix – Varde (åben for andre)
Bellinge Gymnasterne
Delingsførerne Roskilde (åben for andre)
Team Top of Denmark (åben for andre)
Rejseholdet VIK
Maribo – Vikings (åben for andre)
Sundeved Efterskole
Det er også muligt at deltage på et af fællesholdene; JUNIORHOLDET og CLASSIC LADIES – læs mere her
World Gymnaestrada 2019
Gymnaestradaen afholdes hvert fjerde år, og næste gang bliver 7. – 13. juli 2019 i Dornbirn/Østrig. Man kan deltage til Gymnaestraden som foreningshold eller som en del af et af de udbudte fælleshold.
Se mere på facebook-siden til Gymnaestrada 2019 og på den danske gymnaestradaside her(gymnaestrada.dk)
Læs mere her på den internationale Gymnaestradaside
Det er GymDanmark og DGI gymnastik der sammen står bag den danske delegation til World Gymnaestrada 2019 i Dornbirn, Østrig. Danmark deltager med omkring 1.000 gymnaster fra hele landet.
Hvad er Gymnaestrada
World Gymnaestrada er verdens største internationale gymnastikstævne – Gymnastikopvisningens OL – og arrangeres af FIG (International Gymnastics Federation) i samarbejde med det nationale gymnastikforbund. Hvert fjerde år mødes gymnaster fra hele verden til denne forrygende event med fokus på opvisning, samvær, gala, og frem for alt – gymnastik for alle.
Se billeder fra Gymnaestrada i GymDanmarks billedegalleri her