To rytmiske gymnaster deltager til EM
De to junior-gymnaster, Isabella Schultz (Ballerup GF) og Joline Steinhoff (TIK) skal repræsentere Danmark ved EM i Rytmisk Sports Gymnastik 2018. Begge piger har tidligere deltaget ved diverse internationale konkurrencer, men det er deres første store mesterskab – og de glæder sig. Den danske delegation er udover de to piger deres trænere, Antje og Louise, og FIG-dommer Sofie Jørgensen.
Delegationen er rejst til Spanien tirsdag den 29. maj, da der både onsdag og torsdag er officiel træning i konkurrencehallen. Selve konkurrencen finder sted fredag og lørdag, hvor pigerne skal kører to serier hver dag. Fredag gælder det deres tøndebånd- og boldserie og lørdag skal de i konkurrence med der kølle- og vimpelserie.
Fredag er pigerne i første pulje (Set A), hvilket betyder, at deres konkurrence er fra kl. 10.30-12.40. Isabella skal som nummer 10 og 35 og Joline skal på som nummer 12 og 37. Begge piger starter med bold og derefter tøndebånd. Den præcise startrækkefølge for lørdag kender vi først, når alle juniorne har være på om fredagen.
Stort held og lykke!