Josefie Elgaard er Danmarksmester i Individuel All round i Rytmisk Sports Gymnastik 2018
Første dag ud af i alt tre ved danmarksmesterskaber i RSG er nu forbi. Det var en spændende dag med højt niveau fra alle gymnaster. Det var også dagen, hvor vi fandt den officielle danske mester i senior 1. division.
Gymnasterne har hver fire redskabsserier, som de dyster i. Det er tøndebånd, bold, køller og vimpel. Der var spænding i toppen især efter de første to serier, hvor den forsvarende Danmarksmester Nicoline Sachmann fra TIK gav Josefie Elgaard fra Hjerting IF kamp til stregen. Herefter trak Josefie stille og roligt fra og endte med at vinde guldet. Nicoline vandt en flot sølvmedalje og Stephanie Paulsen fra GF Øbro vandt bronze.
Alle dagens resultater kan findes her
Gense også alle serierne her inden længe
I morgen gælder det de individuelle i rekrut og pre-junior rækken, samt mini grupperne. Den 13. maj afholdes der disciplinfinaler og så skal vi finde en danmarksmester blandt de individuelle mini gymnaster og junior+senior grupper.