Flot medaljeår for dansk idræt - GymDanmark

Flot medaljeår for dansk idræt

I pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund skriver de blandt andet: Den danske nationalmelodi blev afspillet flittigt i 2017. 138 gange steg danske atleter op på podiet ved EM- og VM-konkurrencer og fik medaljer om halsen. På grund af den olympiske, fireårige cyklus er det senest sammenlignelige år 2013 (året efter sommer-OL), og her vandt Danmark 110 medaljer.

”På trods af vores beskedne størrelse leverede danske atleter i 2017 endnu en flot medaljehøst. Vores eliteatleter er fantastiske repræsentanter for Danmark, og der står stor respekt om dansk eliteidræt i hele verden,” siger DIF’s OL chef de mission og teamleder for Talent og Elite, Morten Schram Rodtwitt, og fortsætter:

Mangfoldighed i eliteidrætten

Dansk eliteidræt er blandt andet kendetegnet ved en stor mangfoldighed. Medaljerne blev således vundet af atleter fra hele 25 forskellige specialforbund. ”Det er flot, at vi kan være med i så mange forskellige idrætsgrene. Men konkurrencen fra andre nationer er stor og voksende, og vi har faktisk vundet færre medaljer i år i de olympiske idrætsgrene end i 2013, så vi skal hele tiden være på tæerne for at følge med. Heldigvis eksisterer der et godt samarbejde mellem DIF og Team Danmark, og så foregår der et rigtig godt elitearbejde i specialforbundene og i deres foreninger,” understreger Morten Schram Rodtwitt.

På DIF.dk findes den officielle danske medaljestatistik over vundne EM-, VM-, PL- og OL-medaljer gennem tiden.

Se hele medaljestatistikken her

Læs mere om de danske VM-medaljer her