Idrætsgymnasterne er klar til Hold DM i Århus
Kvinderne
På kvindesiden dominerede pigerne fra KG66 første runde, med hele 16 point ned til konkurrenterne fra Gefion. Kastrup bevarer derved favoritrollen til DM guldet, som de kan sikre sig for syvende gang. Et nyt hold fra Aalborg var også med i konkurrencen og med god gymnastik kvalificerede de sig for første gang i klubbens historie til Hold DM-finalerne. Kun 1,2 point adskiller anden, tredje og fjerdepladsen efter første runde, og der er derfor lagt op til stor spænding i lørdagens finaler. Flere andre foreninger gjorde sig også godt bemærkede ved første runde af Hold DM 2017. Gymnasterne fra Hermes var tilbage (på både kvinde- og herresiden) med unge hold, sammen med gymnasterne fra Nivå og Skive. Alle holdene viste god gymnastik, som der bestemt skal holdes øje med i fremtiden.
Kvinderne i finalen, og resultater for holdene efter første runde
- KG66 Kastrup – 148,800 point
- Gefion – 132,650 point
- VIK Århus – 132,000 point
- AIG Aalborg – 131,400 point
Herrene
På herresiden kvalificerede alle fire hold sig direkte til finalerne. VIK er med otte tidligere DM-titler i baggagen, fortsat storfavoritter til guldet efter første runde, og med 20 point foran konkurrenterne, bliver det ualmindeligt svært for Gefion at nå op til VIK’erne. Herrerne fra GymAalborg og Hermes havde flere unge gymnaster på holdet, som leverede god gymnastik.
Herrerne i finalen, og resultater for holdene efter første runde:
- VIK Århus – 226,000 point
- Gefion – 206,850 point
- GymAalborg – 182,700 point
- Hermes – 173,750 point
Se alle resultater fra DM første runde
Følg gymnasterne her
Facebook – Idrætsgymnastik officielle fansite
Praktiske oplysninger
Værtsforening: Århus Gymnastik og Trampolincenter
Sted: Århus Gymnastik og Trampolincenter, Hvidkildevej 11, 8240 Risskov
Tid: Ca. kl. 13 – 17